Jubilæum med manér: Opgraderet Cargos 9000

Efter et halvt århundrede er den nye Claas Cargos 9000 serie den foreløbige krone på værket.

Med introduktionen af den nye Cargos 9000 fejrer Claas i år et særligt jubilæum. I 1965 kørte den første selvlæssende vogn, der blev udviklet i Bad Saulgau i Tyskland, ud fra den daværende Bautz-fabrik. Vognen Bautz Autonom var for mange det første møde med mekanisk foderbjærgning.

I 1969 overtog Claas Bautz-fabrikken. Siden da er produktprogrammet og fabrikken blevet udvidet og udviklet. I begyndelsen af 1980erne blev ensilagemiddel-vognen Claas Sprint udviklet – en af de første på markedet. Den selvlæssende vogn Quantum blev introduceret i 1988.

Fra 2007 havde producenten fokus på at udvikle en kombivogn, der kunne øge vognens årlige brugstid, og i 2009 blev Cargos 9000 præsenteret med muligheden for at afmontere læsse- og snitteaggregatet og doseringsvalseaggregatet som én enhed.

Sidste år præsenterede Claas en mindre kombivogn, Cargos 8000, med mange ekstra features såsom de nye dobbelte knive i knivbunden, der kan sænkes, den hydraulisk klapbare bundkæde, den modulopbyggede tandem- eller tridem-undervogn og meget andet udstyr. I anledning af den selvlæssende vogns 50 års jubilæum er Cargos 9000 blevet optimeret og forsynet med det særlige udstyr fra Cargos 8000.

Med de to serier, Cargos 8000 og 9000, der hver består af tre modeller, tilbyder Claas vogne med en læssevolumen fra 30 til 50 kubikmeter.

Claas fabrikken i Bad Saulgau ligger i Europas største region med græsmarker. På et 17 hektar stort område producerer 550 medarbejdere 275 forskellige produkter, herunder slåmaskiner, river og vendere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.