Jysk maskinhandler sælger seks Deutz-Fahr traktorer og en mejetærsker

Kundetur til Agritechnica ser ud til at give bonus.

Traktorgården i Give kan berette om en stærk afslutning på 2017. Efter kundeturen på Agritechnica i november har maskinforretningen nemlig solgt seks fabriksnye Deutz-Fahr traktorer, en brugt og en Deutz-Fahr mejetærsker, oplyser indehaver Søren Kristensen i en pressemeddelelse.  

Om det er indtrykkene fra messen, en stor arbejdsindsats, løbende kundepleje eller held, der har givet pote, ved Søren Kristensen ikke.

 

”Mon ikke det er lidt af det hele. Vi har i hvert fald gjort rigtigt meget ud af at afdække kundernes behov, forklare fordelene ved de enkelte komponenter og også tilladt os at diskutere, hvor meget de enkelte features på udstyrslisten er værd rent brugsmæssigt”, siger han.  

 

De syv traktorer er af modellerne 6165 RC-Shift, 6175 TTV, 6.150, 6120.4 og 5105. Derudover blev en kunde så begejstret for Deutz-Fahrs nye mejetærsker C9306 Deutz-Fahr, så den nu er solgt for første gang i Danmark, selvom den ikke er rigtig introduceret i Danmark endnu.

 ”Vi har fået at vide, at fabrikken kan levere nogle få mere til kommende høst, så jeg håber da, at vi får held til at sælge en eller måske to mere, inden de lukker for flere ordrer til 2018”, siger han.

Den nye mejetærsker er en seks-rysters maskine med en 7,7 liters Mercedes-Benz motor, der leverer 395 hk. Deutz-Fahr C9306 kan i øvrigt leveres med bælter, hvis dette års høst skulle have fået interesserede kunder til at tænke i den retning.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.