Jyske Markets: Olieprisen i voldsom stigning - men forvent et fald igen

Torsdag og fredag drønede olieprisen voldsomt i vejret, men er allerede på vej ned igen.

Olieprisen hamrede i vejret i løbet torsdag aften og fredagen med samlet over 20 procent i stigning fra 27,50 US-dollars pr. tønde til knap 33 US-dollars pr. tønde.

Selvom stigningen fra flere medier begrundes i bl.a. snestormen og nye signaler fra Saudi Arabien, så køber vi den ikke, skriver Jyske Markets i en aktuel kommentar til råvaremarkedet.

 Vi ser udelukkende bevægelsen som en kraftig korrektion drevet af såkaldt short-covering. Om stigningen kan vare ved er nok tvivlsomt. Vi forventer store udsving i prisen den kommende uge. Indtil videre glæder finansmarkedet sig over bevægelsen, der ikke kun sendte råvarer op i pris, med også gav markante plusser i aktie-markedet.

Men i skrivende stund sendes olieprisen på ny i minus. Afgrøderne fandt fredag ligeledes støtte i begivenhederne i oliemarkedet, hvor stigningerne dog blev absolut beskedne.

Det var primært sojaolie og raps der oplevede en større stigning, mens kornprisen kunne notere små plusser, og sojaskrå faktisk måtte indkassere prisfald i løbet af dagen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.