Kæmpe forskel om du kører 600 eller 1.000 timer
Det kan være dyrt at have traktorer i flokken, der kører få timer, advarer konsulent efter at have opgjort, hvad en traktor egentlig koster pr. time.

Der er over 100 kr. pr. time til forskel, om en traktor bliver brugt 600 eller 1.000 timer årligt.

Det viser en beregning, som DMogE har lavet blandt maskinstationernes traktorer.

Mens en traktor på 300 hk med 1.000 årlige timer koster 211 kr. pr. time uden omkostninger til brændstof og mandskab, er prisen ved 600 årlige timer tilsvarende 319 kr. pr. time.

Kan man udnytte en traktor endnu bedre og køre 1.400 timer årligt, ryger timeprisen helt ned på 165 kr.

Ifølge konsulent Torben Madsen, der står bag beregningerne, er det typiske billede, at maskinstationerne ofte får udnyttet traktorerne rigtig mange timer.

Du kan hurtigt brænde kvart mio. kr. af på ingentingMaskiner 11. januar · 00:00

»Jeg er ikke så bekymret for dem. Generelt ser vi, at når folk anskaffer sig nye traktorer, kommer de ud at køre rigtig mange timer. Til gengæld kan jeg være bekymret for, om landmændene får udnyttet alle deres traktorer godt nok. Det kan godt være rigtigt dyrt at have den eller de sidste traktorer i flokken. Måske det bedre kan betale sig at leje dem ind til de sidste timer«, siger han.

Manden er dyrest

Det dyreste ved at køre en traktor – om den er på 100 eller 350 hk – er i øvrigt ikke selve traktoren, men lønnen til ham, som bruger det som sit rullende kontor.

Ifølge DMogEs beregninger med udgangspunkt i en løn baseret på alm. tarif tegner løndelen sig for tæt på halvdelen af udgifterne på en 300 hk traktor, der kører 1.000 timer årligt eller 265 kr. pr. time.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.