Kæmpe sukkerroeoptager vinder designpris
Ropas sukkerroeoptager med 768 hk muskler under hjelmen får nu også anerkendelse for produktdesignet.

Verdens stærkeste sukkerroeoptager Ropa Tiger 6 er blevet hædret med Red Dot Design Award 2018, skriver den danske importør Johs. Mertz i en pressemeddelelse, hvor der også røbes noget af arbejdet med at skabe det stilmæssige udtryk for roeoptageren.

Da cheferne for sukkerroeteknik hos Ropa skulle designe flagskibet var målet et banebrydende udseende, der skulle lægge sig op af tiger-navnet med både et kraftfuldt udtryk og samtidig smidighed. Vejen dertil var modeller i 3D. Et af hovedområderne for designudviklingen var motorrummets udformning og det indarbejdede ventilationsgitter.

Verdens kraftigste sukkerroeoptager er fødtMaskiner Mandag 29. august 2016 · 08:48

”Trend-sættende og innovativt design har i lang tid været min kæphest. Tigerens nye udseende understreger maskinens styrke og dynamik. Vi har med stort engagement arbejdet på udviklingen af dette design. Derfor glæder jeg mig over at modtage prisen Red Dot Design Award, fordi denne udmærkelse ikke kun er en pris for produktets udseende og æstetik, men også en pris til alle vores medarbejdere og team-ånden i ROPA,” siger juniorchef for sukkerroeteknik hos Ropa, Carolin Paintner.

Udover det visuelle for øjet fremhæves maskinen også for den store grad af teknik. Fra kabinen kan føreren eksempelvis betjene over 150 styreventiler, 39 hydraulikdrev, 16 hydraulikpumper og mere end 100 cylindre. Samlet set har maskinen over 1,1 km hydraulikrørledninger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.