Kan blive årets traktor: Femte generation finne

Valtra kom med stor opdatering af en lang række modeller i foråret. Mellemstor traktor kom med i feltet.

Midt i april tiltrak Agcos finske traktormærke Valtra sig en del opmærksomhed under lanceringen af den nye femte generation af mærkets N- og T-serier.

Tirsdag 19. oktober kan en model herfra, Valtra T235 Direct, så blive kåret til årets traktor i Europa.

Traktoren har en ny seks cyl. Agco Power-motor og yder i underkanten af 250 hk. Med efternavnet Direct får man en traktor med trinløs transmission, Valtras velkendte touch-terminal, hvor man kan styre en lang række af traktorens funktioner. Som noget nyt har den nye T-model et display i hjørnestolpen, hvor man kan følge en række informationer.

Vælger man at få udstyret traktoren med en såkaldt ComfortPro-pakke, så kan radio og mobilen også styres fra touch-terminalen.

Den nye T-serie er for længst ude på markedet, da de første modeller kom til Danmark kort efter introduktionen.

 

I kampen om den europæiske titel Tractor of the Year består finalefeltet af

John Deere 7R 350 AutoPowr

Massey Ferguson 8S.305 Dyna-VT

New Holland T6.180 Methane Power

Valtra T235 Direct

Case IH Optum 300 CVXDrive AFS Connect

 

Sidste års vinder blev Massey Ferguson 8S.265.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.