Kendt bog om Bukh på vej i fjerde oplag

Det var et regulært pletskud, da Bukh-entusiast Ivan Laursen udgav bogen Bukh - Motorfabrikken og traktorerne. Nu kan endnu et oplag være på vej.

I 2019 udkom bogen ”Bukh - Motorfabrikken og traktorerne ”. Bogen er efterfølgende blevet genoptrykt to gange senest i marts 2021. Siden januar har bogen været udsolgt, og der bliver arbejdet på et genoptryk.

- Hvis der bliver samlet nok bestillinger sammen inden 23. oktober, vil der blive trykt et fjerde oplag, der kan være klar omkring 1. december, lyder det i en pressemeddelelse fra forfatteren Ivan Laursen, der også driver Samsø Landbrugsmuseum.

Ivan Laursen, er født og opvokset på Samsø med den Kalundborg-fremstillede Bukh-traktor og har samlet informationer om Bukh siden han var dreng. Udover historien, interesserer Ivan Laursen sig også for mekanikken bag, og har således for nyligt istandsat en Bukh Jupiter fra 1968.

Ivan Laursens bog, der er på 420 sider, har fået fine anmeldelser i bl.a. TraktorTech og Veteranposten. Bogen indeholder historie om Motorfabrikken Bukh fra opstarten i Hørve i 1904 til afslutningen i Kalundborg i 1995 med flytning til Aabenraa. Bogen, der er lavet som et opslagsværk, er rigt illustreret med fotos fra produktionen samt af virksomhedens produkter med tilhørende data.

Bogen kan bestilles på Samsø Landbrugsmuseums hjemmeside, www.samsolandbrugsmuseum.dk. Den koster 398 kr plus forsendelse.  
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.