Kjær Knudsen har nu 10 teleskoplæssere: Flytter også grise

Nyeste teleskoplæsser for den store svineproducent er indsat i Jylland.

Det er de færreste svineproducenter, der kan tale om flådedrift, når det gælder teleskoplæssere.

Men med 25 ejendomme og produktion af en kvart million svin har familien Kjær Knudsen også lidt større behov end som mange andre svineproducerende familiebedrifter i dansk landbrug.

I en pressemeddelelse oplyser importøren Scantruck, at Kjær Knudsen netop har købt en Manitou MLT737-130PS+ Elite, nr. ti til flokken, der skal bruges på svineproduktionen Grøndal ved Give.

Kan også løfte grise

Teleskoplæsserne bruges ifølge Kjær Knudsen til et mangfold af opgaver fra  løft af paller og halmballer, læsning af korn og håndtering af diverse fodermidler på Kjær Knudsens ejendomme både i Jylland, på Sjælland og i Sverige.

”Selv bruger jeg såmænd også en teleskoplæsser til at flytte grise med internt på ejendommen. Jeg har modificeret en vogn, som oprindelig er til at spænde efter en traktor. I stedet monterer jeg nu vognen i redskabsfæstet i fronten af teleskoplæsseren og kan så nemt flytte rundt med grise”, lyder det fra Kim Kjær Knudsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.