Klar til over 40 faglige indlæg hos DM&E

DM&E’s Vidensdage er i gang med 244 deltagere og mere end 40 faglige indlæg.

Helt præcist 244 deltagere sidder nu klar med vandkæmmet hår og spidse blyanter for at modtage ny viden og inspiration fra over 40 faglige indlæg i dag og i morgen på Vingsted Hotel og Konferencecenter ved Bredsten.

Her holder Danske Maskinstationer & Entreprenører de traditionsrige Vidensdage efterfulgt af årsmøde i morgen.

DM&E’s branchedirektør Bent Juul Jørgensen fortalte, at man i år er gået i den modsatte retning i forhold til sidste år, hvor man i netværkets navn havde lavet mange og lange pauser.

»Vi har i år valgt at lave kortere pauser og flere indlæg, selv om vi godt ved, at I gerne vil snakke. Det håber vi, at I også får gjort. Få nu udvekslet nogle tanker og få skabt nogle nye forbindelser«, sagde Bent Juul Jørgensen til de mange medlemmer af DM&E’s medlemsvirksomheder fra både landbrug, entreprenør, kloak og skov.

LandbrugsAvisen er til stede og vil i dag og i morgen rapportere fra begivenheden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.