Knækstyret mejetærsker snart klar til salg

Amerikanske Tribine sætter deres knækstyrede mejetærsker i produktion.

Siden 1940’erne har nye mejetærskere grundlæggende haft samme design. Men den amerikanske maskinproducent Tribine starter nu serieproduktionen af deres knækstyrede mejetærsker, der indtil videre kun har været i funktion som prototype.

Virksomheden skriver i en pressemeddelelse, at det lokale byråd netop har godkendt, at de udvider deres produktionsfaciliteter med en to hektar stor hal. Produktionen ventes at starte i januar i 2016.

Den nye mejetærsker baseret på en AGCO Gleaner S77, hvor tanken er erstattet med en 370 hk motor. Bag knækket er tanken, der kan rumme 27 tons korn. Den kan dreje 30 grader til begge sider. Designet er baseret på en amerikansk landmands design gennem 15 år, skriver Farmers Weekly. Der er 28 patenter bag maskinens nytænkning.

Mejetærskeren er 10,6 meter lang og har hydrostatisk drivkraft til alle fire hjul. Transportbredden er 4,4 meter, hvilket er fint egnet i USA. Mejetærskeren er i høj grad lavet af aluminium for at sænke vægten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.