Knivbjælke til både for og bag

En af årets nyheder fra He-Va er Top-Cutter, som nedlægger og findeler stub og efterafgrøder.

Mors-producenten He-va er aktuel med Top-Cutter, som er en ny liftophængt knivvalse, som kan monteres i traktorens lift både for og bag. Ifølge producenten giver den en effektiv nedlægning og findeling af majs-, rapsstub og efterafgrøder for hurtigere nedbrydning.

Ved at montere en Top-Cutter kan resterende afgrøder eller stubbe skæres i to forskellige retninger. Ved at skære afgrøderne over, får man en hurtigere nedbrydning og efterafgrøderne bliver knust og indarbejdet i jorden. Top-Cutter’en kan bruges enten alene eller i samspil med et efterfølgende redskab som en diskharve.
De skråtmonterede skærpede Hardoxskær giver ”Cross Cut” effekt for bedre findeling af materialet. Skærene er monteret på en lukket valse, der gør at fugtig jord ikke pakker sammen i valsen.

Top-Cutterens design med en lukket konstruktion forhindrer jord og afgrøderester i at samle sig på Top-Cutteren. De seks dobbeltsidede knive sikrer ifølge producenten et jævnt og stabilt flow.
Maskinen fås i arbejdsbredder på tre, fire, fem eller seks meter.

He-Va vil udstille nyheden, når producenten deltager i Agromesse Mors i uge 26.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.