Kom bare an tørke: Ny dansk vandingsmaskine kommer længere ud i marken
FJ Agro - der har opkøbt Donslund - udvider sit program.

FJ-Agro har udvidet deres program af egenproducerede, mobile vandingsmaskiner med en ny, stor model, FJ 950, der er større og kraftigere end de hidtidige modeller.

Model FJ 950 kan tage 950 meter slange med en rykkelse på 125 millimeter, hvilket er 150 meter mere end den hidtil største FJ-vandingsmaskine.

"Når vi har udviklet en ny, endnu større FJ-vandingsmaskine, så er det for at kunne efterkomme efterspørgslen fra vore kunder, som tydeligvis efterspørger vandingsmaskiner med stadigt større kapaciteter," siger direktør Finn Jørgensen fra FJ-Agro.

Op til 1.100 meters rækkevidde

Med introduktionen af den nye, store model FJ 950 omfatter programmet af vandingsmaskiner fra FJ-AGRO nu mobile modeller af mærkerne FJ og Donslund, som FJ Agro har opkøbt, med slangelængder fra 300 til 1.100 meter i slangetykkelserne 100, 110 og 125 millimeter.

Alle FJ-vandingsmaskinerne er som standard blandt andet udstyret med dobbelte, selvopstrammende remme.

Som ekstraudstyr kan FJ maskinerne fås med Program Regn 10 pressostat-overvågning og hydraulisk eller elektrisk tromlebremse.

Efter, at FJ-AGRO sidste år overtog produktionen og markedsføringen af de populære Donslund vandingsmaskiner, tilbyder firmaet nu vandingsmaskiner af dette mærke med slangelængder fra 300 til 675 meter i slangetykkelserne 100 og 110 millimeter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.