Kongskilde kom hjem fra Frankrig med ordrer

Kongskilde havde meget nyt med på SIMA i Paris for nylig, og det kan nu ses på ordrebogen.

Når nyhederne er mange og relevante, vil det ofte kunne ses i ordrebogen. Hos Kongskilde kom man hjem fra SIMA-messen i Paris forleden efter dialog med nye forhandlere og konkrete ordrer.

»Vi har fået ordrer i bogen, men kan også notere os en stor interesse fra nye, interesserede forhandlere og fra messegæsterne generelt. Jeg noterede mig, at vi blev kontaktet af forhandlere fra markeder i Europa og Asien, hvor vi ikke har været repræsenteret hidtil. Det er for mig det bedste bevis for, at vores fokus på produktudvikling og maksimalt udbytte for landmanden er det helt rigtige.« siger administrerende direktør for Kongskilde, Ole Gade.

Blandt de væsentligste nyheder var Vibro Master 4000, som er en efterspurgt udvidelse af Kongskildes sortiment af helårsharver. Med en god dybdebearbejdning, pakkevalse og en arbejdsbredde på op til ni meter er der store forventninger til den.

VM Feeder fuldfoderblanderen og dens unikke Mix+ løsning med udskiftelige forkanter blev også præsenteret på SIMA 2015 og vakte stor interesse, og det samme gjaldt PowerTill 1000, en ny serie af kraftigere rotorharver til mellemstore og store landbrug samt maskinstationer. Quick-fit-løsningen sikrer hurtig udskiftning af harvespidserne. Den er ideel i kombination med såmaskiner, og den er nem at sammenkoble med andre fabrikater i forbindelse med udskiftning af rotorharven.

I alt præsenterede Kongskilde 10 produktnyheder på SIMA.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.