Kraftkarl fra Challenger skal vælte Agromek

AGCO Danmark stiller op på Agromek med de amerikanske Challenger bæltetraktorer, hvor interessen samles om de nye motorer.

Der skal nok blive sort af mennesker, når AGCO Danmark stiller op med de amerikanske Challenger bæltetraktorer på Agromek, hvor mange sikkert vil interessere sig for bæltetraktorernes nyeste AGCO Power motorer med vedligeholdelsesfri tredjegenerations SCR-teknologi.

Jan Kongsgaard, produktchef for Challenger hos AGCO Danmark oplyser, at man på standen på Agromek udstiller en MT775E bæltetraktor samt en RoGator 655C sprøjte.

Challengers E serie bæltetraktorer har mere kraft og bedre økonomi samt effektiv kraftoverførsel med Mobil-Trac undervognen, som sikrer minimal jordkomprimering.

Med MT775E traktoren er Challenger rykket ind i den eksklusive klasse af bæltetraktorer med mere end 400 hestekræfter. Og med den store brændstoftank på op til 773 liter er der brændstof nok til de lange arbejdsdage.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.