Krisen rammer traktorkoncern: Agcos omsætning tog stort dyk

Med en nedgang på 27 pct. i omsætningen for første kvartal 2015 mærker Agco for alvor et mættet landbrugssmarked.

»Efterspørgslen efter landbrugsmaskiner aftog på alle markeder verden over i første kvartal. De økonomiske forhold påvirker fortsat landbruget, og vi er nu i færd med at skære ned i produktionen og har således skåret 21 pct. af produktionstiden i første kvartal 2015 i forhold til samme periode 2014. Endvidere har vi måttet foretage markante reduceringer af medarbejdere.«

Sådan lyder ordene fra Agcos øverst chef, Martin Richenhagen, efter at den amerikanske kapitalfond i dag fremlagde regnskabet for første kvartal. Et regnskab med nedgang i både omsætning og resultat.

Således faldt omsætningen i de tre første måneder af 2015 med 27 pct. til 11,67 mia. danske kroner mod 15,8 mia. kroner for samme periode sidste år. En del af faldet skyldes dog ikke kun modgang i landbruget, men også ufarvorable valutavilkår, oplyser Agco i regnskabet.

Resultatet for første kvartal er også for nedadgående. I første kvartal 2014 kunne Agco tegne sig for 684 mio. danske kroner på bundlinjen efter skat. I de tre første måneder af 2015 var det tal 207 mio. kroner.

»Vi forventer dog stadig at kunne udbetale aktionærerne det fastlage beløb pr. aktie for 2015,« fastslår Martin Richenhagen.

I EAME-regionen, som indebærer Europa, Afrika og Mellemøsten, var der også nedgang i salget. De største fald stod Rusland, Tyskland og Skandinavien for.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.