Krone-wrapper skruer op for fart og brugervenlighed

Krone tilføjer en ny maskine til programmet af rundballewrappere, Krone EasyWrap 165 T.

Den tyske producent Krone er i gang med at udvide programmet af rundballewrappere med den nye EasyWrap 165 T, som kommer oven på lanceringen af EasyWrap 150, som blev vist sidste sommer.
I den nye EasyWrap 165 T er der ifølge en pressemeddelelse skruet op for kapaciteten med dobbelt arm teknologi.

Maskinen kan håndtere rundballer op til 1.650 kilo med en diameter på 1,0 til 1,65 meter og wrapper dem med en hastighed på 40 rpm, alt styret og kontrolleret fra den kabinemonterede Isobus-terminal. Alle væsentlige funktioner, herunder udskiftning af filmruller kan også udføres manuelt fra et separat operatørpanel på maskinen.

Den hydrauliske trækstang kan svinge til siden for optimal balleopsamling. Lige så praktisk er overgangen fra vej til arbejdsstilling med et tryk på en knap. Ifølge producenten er det nemt at justere armen til ballens størrelse, og det kræver ikke noget værktøj. 

EasyWrap 165 T betjenes fra en Isobus traktorterminal, men som en mulighed kan den også betjenes fra en af de velkendte Krone-terminaler.
Maskinen fås også med LED-arbejdslys og tre ekstra lys til natarbejde. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.