Kubota udvider med seks nye tågesprøjter

Kubota har lanceret seks nye tågesprøjter til behandlinger mod skadedyr og sygdomme i specialafgrøder.

Den japanske producent, Kubota, har udvidet programmet af tågesprøjter til specialafgrøder med seks nye modeller, som er tiltænkt bekæmpelse af skadedyr og sygdomme i plantager.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nellemann Machinery går de nye modeller under navnene: XTA21, XTA22, XTA24, XTA31, XTA33 og XTA63.

Hos den danske importør af Kubota-maskiner Nellemann Machinery, er man begejstrede for introduktionen af nye sprøjter og ser frem til, at de kan introduceres for importørens skandinaviske kundegrundlag.

Alle Kubotas specialafgrødesprøjter kan udstyres med H3O-teknologi for at give optimal digitalisering af behandlinger. Med H3O-teknologien bliver sprøjterne intelligente og forbundet, så sprøjtningen udføres præcist baseret på trævolumen pr. række. Præcisionen af Kubotas H3O-sprøjter til specialafgrøder fører angiveligt til en afdriftsreduktion på op til 50 procent og op til 25 procent reduktion i brugen af pesticider, lyder det i pressemeddelelsen. 

Kubotas sprøjter til specialafgrøder er lanceret på markedet i Spanien og Portugal og vil blive lanceret i Italien, Frankrig og Polen i løbet af 2022. Andre europæiske markeder vil gradvist følge efter fra 2023 og fremefter.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.