Kuhn på græs med fire maskiner

Maskinhandler Indkøbsringen tager fire græsmaskiner ud på Danmarksturné i juni. Første stop er Nordjylland i næste uge.

Maskinhandler Indkøbsringen tager på landevejen i hele juni med fire af de orange græsmaskiner fra Kuhn.  Maskinerne i demokaravanen henvender sig primært til maskinstationer og større landbrug.
Demokaravanen, der lægger vejen forbi Åbybro, Them, Grindsted, Aabenraa, Tommerup
og Midtsjælland, består af fire enheder, et trippel skårlæggersæt, en pick-up rive, en vender og en kombipresser med indpakker. Blandt trækplastrene er pick-up riven, Merge Maxx.
”Pick-up riven er en særlig rive, som skånsomt og effektivt løfter græsset op, og som med de to bånd giver mulighed for fleksibel skårplacering. Det er op til chaufføren om, der skal laves centerskår, sideskår til en eller begge sider eller om side- og centerskår skal kombineres”, siger produktchef hos MI, Robert Vemmelund.

På grund af det danske vejr, er datoerne for roadshowet fleksible. I første omgang
er der fastlagt uger til de enkelte områder. Interesserede kan derfor hos MI enten tilmelde sig en SMS
service eller følge med på MI’s Facebook side for at blive opdateret om datoer og adresser.

Under alle omstændigheder bliver første stop tirsdag i næste uge kl. 10-15 nær Åbybro i Nordjylland, nærmere bestemt hos Bundgaard Økologi, Brorholtvej 80, 9430 Vadum.
I uge 24 gælder det Them og Grindsted, uge 25 Aabenraa og Tommerup og uge 26 på Midtsjælland.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.