Kuhn videreudvikler deres kombimaskine

Kuhn har løst problemet med den opstående flaskehals i deres kombination af halmblæser og fuldfoderblander

Kuhn har for flere år siden lavet kombinationen med at sætte en halmblæser på en fuldfoderblander, og dermed have en kombimaskine, der både fodrer og strøer.

Succesen har dog været til at overskue, indtil man i forbindelse med udviklingen af Kuhn Profile Plus, udviklede Ventdrive.

På de tidligere modeller, går der et bånd fra blandekarret og frem til halmblæseren. Det giver i sagens natur en flaskehals og kræver, at ballen er blevet rykket delvis fra hinanden i blandekarret, før udstrøning af halm kan påbegyndes.

Med Ventdrive har Kuhn udviklet et enkelt system. Her er halmblæseren sat helt ind mod karret foran og laver et dråbeformet hul i karret.

Derved opstår der en sugeeffekt, så blæseren ganske enkelt suger halmen ud af karret. Dermed kan udstrøning påbegyndes med det samme.

Den første vogn er solgt i Sønderjylland

På Aabenraa dyrskue blev der afsluttet en handel imellem Ny Østerholm I/S, Tinglev og Hans Holm Ma- skinforretning A/S om levering af den første Kuhn Profile Plus 1670 i Danmark.

Ny Østerholm I/S havde i et stykke tid ligget i forhandlinger om en ny vogn, men en snak med salgskonsulent Christian Korsholm fra MI, gjorde udslaget. 

Vognen blev den sidste, der rullede ud af KUHN fabrikken i Audureau i Vestfrankrig, inden der blev lukket ned for sommerferien.

Så nu kan Ny Østerholm I/S komme i gang med at fodre og strø sine 175 køer og 80 ungdyr med den nye vogn. Foderplanen består af græs, majs og kraftfoder.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.