Kuhns eksportchef: "Vi lytter til danskerne"

På Agromek vil man vurdere den danske interesse for Kuhns Smart Ploughing udstyr.

Det store nummer på MI’s Kuhn-stand er som ventet den nye Kuhn Vari Master L plov, og når den tiltrækker mange besøgende er det også fordi, at den - formentlig og med tiden - vil kunne forsynes med et ganske særligt stykke ekstraudstyr, Smart Ploughing, et system til individuel op- og isætning af den enkelte fure.

Foreløbig er systemet blev prisnbelønnet vidt og bredt.

"Om det bliver en realitet bliver besluttet på baggrund af en vurdering af interessen. Det er ikke noget, jeg bestemmer, men jeg tror på det. Og i øvrigt lytter vi meget til de tanker, der er på det danske marked, som er et meget højteknologisk marked", siger Kuhns franske eksportchef, Vincent Hardy, som var til stede på Kuhn-standen.

"I Frankrig bliver de unge Kuhn-ansatte opfordret til at holde øje med det danske marked", tilføjer produktchef hos MI, Per Rasmussen.

"Og i øvrigt har der allerede her på Agromek været flere besøgende, som har bekendtgjort, at de sikkert ville investere i Smart Ploughing, hvis det bliver virkelighed, og hvis prisen er rigtig", siger Per Rasmussen og tilføjer, at det ikke distraherer eller på nogen måde konflikter med Kuhn, at AgroIntelli har et lignende system under udvikling.

Uanset hvad er den nye Kuhn Vari Master L OnLand - med eller uden Smart Ploughing - interessant i sig selv. Det er en liftophængt plov til de største mellemklassetraktorer.

Ploven kan arbejde på traditionel vis i furen, eller den kan arbejde on-land. Og forsynet med Smart Ploughing vil man kunne undgå zig-zag mønstre efter pløjning ved forageren.

Emneord agromek

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.