Kulfiberbom vejer som en fjer

En kulfiberbom monteret på John Deeres selvkørende sprøjte vejer fem en halv gang mindre end den traditionelle stål-version

På John Deeres stand holder en R4050-udgave af deres selvkørende sprøjte. Nummeret afslører at tanken er på 5000 liter og dermed er vokset 1000 liter i forhold til modellen R4040i som blev introduceret sidste år.

For at få plads i vægtregnskabet til den ekstra tons vand er der sket store forandringer på bommen.

Sprøjten bærer således en 36 meter bom hvor hele grundrammen er udført i kulfiber. Kun centersektionen minder om stålbommen vi kender i dag.

Uden at sætte kilo på oplyses det at kulfiberbommen er fem en halv gang lettere end en stålbom i samme bredde. Som en ekstra gevinst er den samtidig seks gange stærkere. Sprøjten betegnes som et fremtidskoncept, men bommen ser ved første øjekast ret færdig ud.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.