Kverneland fronttanke til alle systemer

Kverneland har lanceret nye fronttanke, f-drill, som giver ny fleksibilitet i forhold til såning og gødskning.

Kverneland har netop lanceret en ny generation af fronttanke, Kverneland f-drill, som er designet til at skrue op for fleksibiliteten hos landmænd og maskinstationer, og som eksempelvis kan så og gødske på samme tid.

- F-drill fronttanken er tiltænkt at skulle tilpasse sig alle slags landbrugssystemer. Fronttanken kan kombineres med forskellige redskaber i forskellige arbejdsbredder, og der kan udmades en bred vifte af fine til større frø, ligesom såning og gødskning på én gang også er muligt, siger produktchef hos Kverneland, Peder Pranger Rasmussen.

Om foråret kan Kverneland f-drill eksempelvis bruges som gødningsbeholder med Optima F eller for eksempel i kombination med Kultistrip til strip-till systemer.

To størrelser

- Når f-drill fronttanken kombineres med en rotorharve såmaskinekombination såsom Kverneland e-drill, kan f-drill fronttanken bruges som en ekstra såbeholder til såning af græsudlæg eller efterafgrøder. Om sommeren og efteråret kan fronttanken kombineres med Kvernelands rotorharveserie med de kendte CX-II såskær og dermed give en kompakt kombination fra 3,0 til 6,0 meter arbejdsbredde, forklarer Peder Pranger Rasmussen.

Fronttankene fås i to størrelser og to versioner. f-drill compact har en kapacitet på 1.600 liter og f-drill maxi op til 2.200 liter. Standardversionen er udstyret med en såkaldt ELDOS udmadningsenhed. Enten frø eller gødning kan fyldes i beholderen. Højere udbringningsmængder kan opnås med duo-versionen,

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.