Kverneland relancerer Turbo’en

På Agritechnica relancerede Kverneland en klassiker, nemlig Kverneland Turbo harven.

Kverneland Turbo, den kapable harve til nedmuldning af ham, som fra slutningen af 1980’erne var en stor salgssucces for Kverneland efter at afbrænding af halm var blevet forbudt, blev på dette års Agritechnica relanceret i versioner på 6,5 og 8 meter arbejdsbredde.

Nyheden, der er beregnet til at arbejde ned til 18 centimers dybde, har fem rækker tænder. Afstanden mellem tænderne er varieret mellem 510 og 900 millimeter og med pakvalser til såbedsforberedelse.

»Den er også meget interessant til reduceret jordbearbejdning,« siger salgschef hos Kverneland, Troels Pontoppidan, som tilføjer, at begge størrelser, både Kverneland Turbo 6500 og Kverneland Turbo 8000, allerede er klar til levering, ligesom der senere er planer om liftophængte versioner.

Den nye Turbo har fire landhjul til at bestemme dybden på harvningen. Dydden indstilles hydraulisk fra traktorens kabine.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.