Lely klar med næste generation af blande- og fodringsrobotter

Torsdag lancerer Lely den forbedrede blande- og fodringsrobot (MFR) til Lely Vector fodringssystemet.

Det nye fodersystem fra Lely fokuserer nu endnu mere på at forbedre dyresundhed og pålidelighed foruden at levetiden på MFR også er blevet forbedret gennem en opgradering til mere holdbare komponenter, såsom rustfrit stål på blandekarret og sneglen. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Disse forbedringer er det næste skridt inden for udviklingen af automatisk fodring, hvilket har ført til at Lely har lanceret denne næste generation og gennemtestede blande- og fodringsrobot. Dette for at fremtidssikre kvægbedrifter over hele kloden. 

Pålidelig og holdbar

Den forbedrede Lely Vector er mere holdbar, da der er blevet skiftet materiale i væsentlige dele på robotten. For eksempel er der anvendt rustfrit stål på blandekarret og sneglen, og skørtet er nu galvaniseret og komplet re-designet for ekstra sikkerhed og mindre risiko for skade. Disse forbedringer har gjort at Vector er mere modstandsdygtig over for foder og miljø. 

Takket være input fra Lelys serviceteknikere, er robotten designet så det er nemmere og hurtigere at udføre vedligehold og reparation, og der er sikret en lettere tilgang til de elektriske komponenter. Derudover er det nu nemmere for landmanden at udføre forebyggende vedligehold på fodringsrobotten. 

Dyresundhed i fokus

En bedre placering af knivene og den konstante roterende hastighed på sneglen gør, at rationerne er konsistent blandet og afbalanceret. Dette øger foderindtaget og reducerer køernes mulighed for at sortere i foderet. En magnet er ligeledes blevet tilføjet til blande- og fodringsrobotten, for at fjerne metaldele fra foderet. 

Forbedringerne er baseret på indsamlede erfaringer siden Lely Vector blev introduceret i 2012, samt samarbejder med kunderne verden over. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.