Lely som græsmaskiner lukker og slukker

Agco har meldt ud, at produktionen af græsmaskiner i Lely-brand opfører helt fra marts 2020.

Agco har allerede besluttet at stoppe produktion af skårlæggere, river og vendere markedsført som Lely. Nu tager den amerikanske koncern skridtet fuldt ud og stopper produktionen af pressere og snittervogne i Lely-farver til marts 2020, oplyser Agco i en pressemeddelelse.

Dermed er det reelt slut for Lely som mærke inden for græsudstyr, mens navnet - og også ejerskabet - af Lelys malkeudstyr og teknik til kvægstalde forbliver i produktion af Lely.

Agco lancerede såvel pressere og snittevogne i Agcos “egne farver” på Agritechnica i november 2017. Koncernen begrunder Lely-stoppet med, at ordreindtaget på såvel Fendt- og MF- græsredskaber er langt højere end forventet.

»Vi er glade for at se, at vores Agco full-line strategi med Fendt og MF har en effekt. Når vi stopper med at producere græsmaskiner i Lelys eget brand, giver vi en bedre gennemskuelighed i markedet,« forklarer Rob Smith, senior vicepræsident og administrerende direktør for Agco i Europa og Mellemøsten.

På grund af den positive efterspørgsel planlægger Agco endvidere at investere betydelige ressourcer i at udvide produktionskapaciteten inden for området, fremgår det af pressemeddelelsen.

Agco købte sidste forår græsdivisionen hos Lely med det ønske at være full-line leverandør af maskiner inden for grovfoderproduktion. Købet blev godkendt af myndighederne senere på året.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.