Lemken er klar med harven, der siger farvel til round-up

Koralin kombinerer skiver og vingeskær til økologer og konventionelt landbrug.

Den er stor, fremtidssikret og åbenbart også kontroversiel, den store harve, der står på den tyske producent Lemkens stand.

Områdechef for Lemken Skandinavien, Nis Peter Albrechtsen, vil godt gå så vidt som at sige, at den nye harve, Lemken Koralin 9, er debatskabende.

»Nogle hernede i Hannover spørger, hvad vi skal med den, for vi har jo round-up. Ja, men hvor længe, svarer jeg så«, siger Nis Peter Albrechtsen og henviser til, at der ikke mindst i Tyskland tales meget om round-up, og hvor længe man monstro har lov at bruge det.

Og her er det, at den nye Lemken-harve kan komme ind i billedet som en harve, der kan tiltale økologer, men også de konventionelle. Det er en stor harve, der arbejder øverligt, og som er tænkt som ukrudtsbekæmper, forrest med to rækker 510 mm skiver fulgt af to rækker vingeskær.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.