Lille MF med på Have & Landskab

Massey Ferguson viser den nye MF 3700 AL frem på messen i Slagelse. Serien går fra 75 til 95 hestekræfter.

Når Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche åbner i morgen 28. august, viser Massey Ferguson en ny serie frem for de besøgende.

Navnet er MF 3700 AL, der består af tre modeller på henholdsvis 75, 85 og 95 heste. En lille og let traktor på 3,35 ton, men masser af muligheder for at skræddersy traktoren til forskellige behov, oplyser Agco Danmark i en pressemeddelelse.

Alle MF 3700 AL modeller kan fås med enten et standard plant gulv i kabinen eller en lavprofil version med

en tunnel i gulvet, hvilket kan reducere højden ned til 2,44 meter i stedet for de normale 2,53 meter. De har samtidig også et bredere chassis end den eksisterende MF 3700 VSF serie.

Akselafstanden er 2,16 meter, hvilket gør traktorerne i stand til at køre med 30 tommer hjul, og transmissionen er Massey Fergusons 24/12 PowerShuttle transmission, hvor du kan skifte mellem otte gear i hver gruppe uden at skulle bruge koblingen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.