Lydløse læssemaskiner får debut i Roskilde

Nellemann Machinery står klar med to eldrevne læssemaskiner, der har kræfter nok til en hel arbejdsdag.

Nellemann Machinery står klar med to eldrevne læssemaskiner, der har kræfter nok til en hel arbejdsdag.

Med de emissionsfrie og støjsvage læssemaskiner fra First Green vurderer Nellemann Machinery, at firmaet har fundet en produktserie, som imødekommer kravene til både kvalitet og kapacitet.

Det skyldes, at First Greens maskiner er bygget som eldrevne maskiner fra bunden af bl.a. er udstyret med hydraulik.

Desuden fremhæver Nellemann, at leveringstiden er blot en måned.

I første omgang står Nellemann klar på Roskilde Dyrskue med mellemstor Skid Steer samt en mindre kompakt stand-behind maskine.

Den store Skid Steer, Elise 900, har en lastekapacitet på 900 kg med det lille batteri og 1200 kg med det store batteri. 

Med sidstnævnte løsning har den kapacitet til at arbejde en hel arbejdsdag.

First Green stand-behind-læsser

Kan fjernstyres

Elise 900 har en masse features som for eksempel bakkamera, kørelys, blitzlys, 7-tommer monitorskærm, og kan betjenes både fra maskinen og via fjernstyring på op til 50 meters afstand.

Batteriet på Elise 900 kan skiftes ud forholdsvis simpelt på få minutter. Det kan være en god løsning, hvis maskinen for eksempel skal bruges, hvor der arbejdes i to-holds skift.

Den lille Mini Z er ifølge Nellemann allerede blevet et stort hit på det amerikanske marked. 

Mini Z kan bruges som stand-behind, men i de fleste tilfælde vil føreren nok i stedet benytte fjernbetjeningen.

Mini Z har ligeledes kapacitet til en hel arbejdsdag, og den kan være nyttig, hvis man skal arbejde inden døre eller for eksempel på opgaver med meget snæver passage med den blot 79 cm brede Mini Z.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.