Marketing manager for otte markeder hos CNH: ”Hvis vi leverer resultaterne, så får vi også stor frihed”

Der er få, som er så hurtige på tasterne eller telefonen som Case IH’s marketing manager Morten Jørgensen, når der skal kommenteres på udviklingen i branchen.

Og denne uge har der været ekstra god grund til det.

I øjeblikket nyder han og CNH’s røde mærke ekstra medvind efter, at traktormærket har placeret sig øverst på tronen over de mest indregistrerede traktormærker i landet i årets første tre måneder.

En lille del af den øjeblikkelige succes skyldes, at det lykkedes ham og Case IH at vinde et større traktorudbud sidste år hos to indkøbsforeninger med en række stærke traktorkøbere i ryggen. Størsteparten skyldes dog generel fremgang i markedet, lyder det fra Morten Jørgensen, som nyder at arbejde med markedspositionen på hele otte markeder som marketing manager for Case IH i Norden samt Baltikum.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har stor fokus på Danmark, da vi har base her i Danmark, og har en god position på det danske marked. Men det er spændende at have med andre markeder at gøre. Vi er ofte i en situation, hvor ét marked er oppe, og så er et andet nede. Det giver forskellige situationer men gør samtidigt, at vi har flere muligheder for at nå vores samlede mål for regionen”, siger Morten Jørgensen, som de seneste par år har arbejdet hos CNH-koncernen efter, at han skiftede mærke og arbejdsplads fra Claas og den daværende importør LMB.

Dermed har den snart 40-årige traktorprofil altid arbejdet med nogle af de større mærker i branchen.

Hvordan er det at arbejde i en af verdens største virksomheder i branchen?

”Jeg kom fra en privat importør med ansvar for ét land, hvor vi dog repræsenterede en af de større virksomheder i branchen. I dag er jeg kommet lidt tættere på der, hvor beslutningerne bliver taget ved at arbejde for producentens eget salgsselskab med ansvar for otte lande. Men ja, det er en stor virksomhed med mange interne strukturer og procedurer, som man på godt og ondt skal lære. Det kan være en fordel at være stor, da det giver handlekraft, men samtidig kan det også være ”en stor skude at vende rundt”. Men jeg synes, at vi har et rigtig godt team her i Norden og Baltikum, som dels er dygtige til de opgaver, vi skal udfylde hver især, men som også løfter i flok, hvilket giver gode resultater som lige nu i Danmark. Og hvis vi leverer resultaterne, så får vi også stor frihed til at agere på passende vis for vores markeder. Det er lidt sjovt at prøve ting af i forskellige markeder. Det er ikke det samme at sælge en traktor i Danmark som i Norge eller i Baltikum.”

Hvad er det største forskel på at sælge en traktor og i Estland?

”I Danmark har vi direkte kontakt til sælgeren hos forhandleren og er også ofte involveret i større handler – eks. på mejetærskere. I markeder som Baltikum, Norge og Finland arbejder vi via importører, som igen har nogle forhandlere. Her kommer man lidt længere fra ”the action”, og det bliver en lidt længere proces, hvis man skal tilpasse noget i en handel”, fortæller han.

Hvad laver du egentlig i denne uge?

”Vi har gang i mange ting på en gang med mange nye tiltag i markederne. Mens vi har en positiv trend i traktormarkedet i Danmark lige nu, så er det meget afventende i Baltikum. De kører nogle tilskudsrunder, hvor landmanden så først skal søge, om han kan få del i pengene, og bagefter skal han så komme tilbage og sige, hvad han vil købe. I december og januar var der meget travlt med at give tilbud, og så håber vi, at der snart kommer en ketchup-effekt med reelle handler”, fortæller han.

Vil sælge abonnementer

Et af de meget nye tiltag i branchen fra hans side er ”traktor-salg” på abonnement. For få måneder siden gik Case IH ud med tilbud om at lave operationel leasing på tre års sigt til faste timepriser.

Hvordan går det med det?

”Vi begynder at se noget effekt af det selvfølgelig. Men det er noget, som markedet lige skal vænne sig til. Det har ikke revolutioneret salget fuldstændigt. Det giver for nogle kunder stadig mening at finansiere traktoren selv på traditionel vis, men det har skabt en masse interesse i markedet, og det er vi ikke blege for at forsøge at udnytte til at få traktorer ud i markedet på den ene eller anden måde.”

Hvor mange er der på abonnement nu?

”Jeg har ikke et eksakt tal for status lige i dag. Men vi og vores forhandlere er begyndt at arbejde med det. Noget er nye bestillinger, hvilket gør at det ikke ses i statistikken endnu. Det er noget, vi kommer vi til at se noget til i de kommende måneder”, siger han.

Vokset op mellem land og by

Det var langt fra givet, at Morten Jørgensen skulle arbejde indenfor landbrugets rækker med en opvækst tæt på Storkøbenhavn mellem Farum og Birkerød.

I nabolaget var der et par gårde, hvor maskinerne og landbruget fangede hans interesse. Da Morten som 16-årig var lettere skoletræt tog han et langt skridt væk fra hjemegnen.

”Jeg tog til Holstebro og gik i gang på Lægaard Landbrugsskole. Det var noget helt andet og meget anderledes, når man står der som 16-årig”, husker han.

Efterfølgende fik han flere jobs i landbruget. Her blev interessen for maskinerne i stigende grad vakt.

”Jeg kom hurtigt frem til, at jeg ikke havde midlerne til at blive landmand med egen gård, og så ville jeg hellere arbejde med maskiner”, fortæller han om beslutningen om at læse videre til jordbrugsteknolog, hvor han fik opgaverne til at handle om hans nuværende metier, maskiner og markedsføring.

Igennem et årti blev han efterfølgende en meget synlig person i maskinbranchen med Claas grønne farver. Om han nu iført Case IH’s logo og farve har gjort det sidste skifte, har han ikke konkluderet på.

”Jeg har holdt mig fra at få en crazy tatovering af en bestemt traktor eller mejetærsker. Man skal jo aldrig sige aldrig. Jeg går fuldt ind for, hvad jeg arbejder med. Jeg skal arbejde for et godt produkt og en organisation, som jeg kan identificere mig med og stå inde for. Men det er ikke sådan, at jeg ikke kan sætte mig op i en anden traktor og se, at de kan have fat i noget af det rigtige. Der er positive og negative sider ved de fleste produkter. Og det vigtigt at kende egne og konkurrenters stærke og svage sider, hvis vi vil ramme rigtigt med den markedsføring, vi laver”, siger han.