Maskinforretning har kasteskyts og lerduer i butikken

Bare rolig. Du risikerer ikke at få hagl fygende om ørerne. Geværer er der nemlig ingen af hos Snertinge Maskinforretning på Vestsjælland.

Men højest usædvanlig for en maskinforretning er Snertinge importør af udstyr til lerdueskydning. En spændende, men også nichepræget branche, erkender Lars B. Pedersen, indehaver og direktør i virksomheden.

»Der er omkring 250 skyttebaner på haglsiden i Danmark. Det er der, vi skal gøre os bemærket. Vi er kun lige begyndt, og vi starter stille og roligt, men der er ingen tvivl om, at det er et spændende område«, fortæller Lars B. Pedersen i det nye nummer af Maskinhandleren, som netop er udkommet og ligger fremme hos din maskinhandler rundt omkring i landet.

I historien fortæller Lars B. Pedersen også om baggrunden for den usædvanlige aktivitet, og at det faktisk ikke er helt unormalt for maskinforretningen at hente en større del af indtægterne udenfor de normale landbrugsmaskiner.

»50 pct. af vores omsætning kommer fra landbruget, men de resterende kommer fra en række andre specielle produkter, så det er ikke uvant for os at arbejde med produkter uden for landbruget,« siger han.

Kom med i biffen

I det nye nummer kan du også læse mere om bl.a. Hjallerup Maskinforrenting, som bl.a. udmærker sig ved at have en lille afdeling med egen lille biograf til kunderne.

Læs også om Yding Smedie, der har fundet en god metode til at komme i dialog med de vigtigste stakeholders, når det gælder unges valg af uddannelse - og dermed en god åre til nye lærlinge og ansatte.

I magasinet kommer du også en tur med til Tanzania, hvor seks unge danskere har fået en stor oplevelse med deres uddannelse og arbejde som landbrugsmaskinmekanikere.

Kom også med bag det store Live-værksted på årets Agromek.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.