Maskinforretning i aftale om kartoffelgrej

TBS Maskinpower har netop indgået en aftale med Grimme om serviceing af deres kartoffelmaskiner i Sydjylland.

Hos TBS Maskinpower i Toftlund har man denne vinter ekstra travlt. Man har nemlig netop indgået en aftale med Grimme om servicering af deres kartoffelmaskiner i Sydjylland, nærmere bestemt i området syd for Esbjerg-Kolding motorvejen og ned til grænsen. Der er i forbindelse med aftalen etableret et komplet lager af Grimme slid- og reservedele i Toftlund.

»Det er en god aftale for alle. Grimme kan med ro i sindet love kunderne hurtig, lokal service. Kartoffeldyrkerne kan nemt få reserve- og sliddele i deres nærområde, og TBS har allerede fået flere nye værkstedskunder, der skal have klargjort deres Grimme-maskiner,« siger Erling Holdt, værkfører hos TBS Maskinpower i Toftlund.

Værkføreren er naturligvis glad for endnu flere kunder i værkstedet, men også ydmyg overfor opgaven, for mange kartoffelredskaber er teknisk avancerede og udsættes samtidigt for voldsomme belastninger under arbejdet. »Vi satser benhårdt på at udbygge vores position som eksperter og specialister indenfor området og investerer løbende i både uddannelse og det nødvendige grej på værkstedet.« afslutter Erling Holdt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.