Maskingigant betaler kassen for kamerateknologi

CNH overtager kontrollen af producent af særlige kamera- og softwareteknologi til fremtidens sprøjter.

Med et kontant greb i kassebeholdningen køber CNH sig nu til ny viden og teknologi, som skal sikre producenten en del af fremtidens marked for sprøjter.

CNH køber nemlig 100 procent af aktierne i firmaet Augmenta, som er værdisat til 110 millioner dollar. CNH ejede i forvejen 10,5 procent og skal altså op med et større trecifret millionbeløb for at overtage resten af virksomheden.

Til gengæld køber CNH sig adgang til en teknologi, hvor der præcisionssprøjtes efter sensordata, oplyser CNH, der mener, at der medfølger et stort potentiale for nedbringe omkostningerne til behandling for deres kunder – og dermed højere værdi for de sprøjter, som CNH skal sælge med teknologien.

Augmenta skal efter planen blive en del af Raven-brandet hos CNH, når og hvis handlen falder på plads, når konkurrencemyndighederne har set nærmere på set-uppet.

Augmenta har i dag både kontorer i Grækenland og USA som forventes at fortsætte som hidtil.

For CNH er det langt fra eneste handel indenfor nye teknologier i de senere år. Mest markant var opkøbet af Raven, som i dag er et datterselskab i koncernen, og selv er producent af præcisionsværktøjer og selv producent af en førerløs robot. Desuden har CNH investeret i en række start-up-virksomheder med ny teknologi. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.