Maskingiganter strides om et kit til såmaskiner

Striden handler om avanceret udstyr til såmaskiner, som først den ene ville købe, og som så siden gik til konkurrenten.

John Deere og Agco skal nu mødes i retten.

Det er John Deere, der har sagsøgt konkurrenten på grund af noget særligt præcisionsudstyr til såmaskiner fra Agcos datterselskab Precision Planting.

Precision Planting et relativt nyt medlem af Agco-familien, der som bekendt også tæller mærker som Massey Ferguson, Valtra og Fendt.

Som en krølle på historien så bød John Deere oprindeligt på Precision Planting og havde sådan set også offentliggjort handlen tilbage i 2015, men måtte opgive opkøbet af selskabet fra tech- og kemigigaten Monsanto, da de amerikanske konkurrencemyndighederne sidste år blokkerede John Deeres 190 mio. dollar opkøb.

Ifølge John Deere har man sagsøgt Agco, fordi man mener, at Precision Plantings producerer diverse præcisionsudstyr til udsåning, som overtræder 12 patenter hos John Deere.

Helt konkret mener John Deere nemlig, at Precision Plantings vSet og SpeedTube udsåningsudstyr overtræder patenterne.

Ifølge Bloomberg vurderer professor Dennis Buckmaster på landbrugsuniversitetet Purdue i Indiana, at John Deere sagsøger Agco over teknologi, som John Deere i første omgang ville tilkøbe sig.

”Der må være en væsentlig forskel på teknologierne ellers ville Deere ikke have ønsket at købe det i første omgang”, lyder hans udlægning af teksten.

Det er John Deere langt fra enig i. For dem er det en patentsag.  

”Det her sag er ikke relateret til tidligere aktivitet i forbindelse med John Deeres foreslåede opkøb af Precision Planting”, lyder det fra John Deeres talsmand Ken Golden til nyhedsbureauet.

Agco erklærer sig - ikke overraskende må man sige - helt uenig i John Deeres sagsanlæg.

Ifølge Dennis Buckmaster er potentialet i sagen, at Precision Planting sælger kits, som kan forandre gamle såmaskiner til moderne såmaskiner. Ifølge Bloomberg solgte virksomheden sidste år lige så mange kits til såmaskiner af alle mulige mærker, som der blev solgt nye såmaskiner i USA.

”Forstil dig at der er et cool lille add-on, som du kan give din Toyota, og det får den til at køre som en Lexus. Det ville Lexus ikke bryde sig om at se på markedet”, lyder det fra professoren.

Sagen skal nu behandles af retten i Wilmingtong i staten Delaware.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.