Maskinhandler: Bankerne er hårde

Der er kommet mere optimisme ind i landbruget, men mange landmænd har stadig svært ved at få finansieret deres maskiner.

2017s bedre mælke- og svinepriser har givet optimisme og vilje til at handle maskiner igen hos mange landmænd.

Men finansierigen kan stadig være svær for mange, oplever maskinhandler Søren Holst Sørensen fra Case-IH-forhandleren Brdr. Holst Sørensen i Obbekær ved Ribe.

»Vi kan mærke optimismen, men bankerne er hårde. Leasingudbyderne er langt mere medgørlige, men de er også blevet mere kritiske«,siger han.

Derfor bliver langt de fleste nye traktorer hos Holst Sørensen finansieret via leasing, så landmanden undgår at belaste kassekreditterne, forklarer han og oplyser, at han i løbet af 2017 har taget nogle traktorer tilbage igen, fordi kunderne har måttet give op undervejs.

»Så kommer leasingselskaberne tilbage med maskinerne fra de nødlidende gårde. Dem har vi desværre haft nogle stykker af«, siger han.

 

I dagens trykte udgave af LandbrugsAvisen Maskiner, der kommer rundt med LandbrugsAvisen sædvanlige læserskare og bl.a. også leveres til landets maskinhandlere og maskinstatiner, kan du læse meget mere om Brdr. Holst Sørensen og hvordan virksomheden klarer sig udmærkket trods kundernes spændte likviditet.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.