Maskinhandler: Med stor beklagelse vi ikke skal distribuere Fendt på Fyn

Heden Maskinforretning konstaterer, at Agco ikke længere ville være med til at have to mærker hos én forhandler på Fyn.

Den fynske maskinforretning Heden Maskinforretning med hovedafdeling tæt på Ringe må fremover koncentrere indsatsen på ét Agco-traktormærke.

I en pressemeddelelse fra Agco bruger maskinforretningen selv ord som skuffende og beklagelig samtidig, som man fortsat er klar til at stille op på Agco's hold på det danske marked.   

”Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Heden Maskinforretning, som følge af, at Agco ønsker at fuldføre deres strategi om at distribuere sine mærker gennem eksklusive forhandlere, ikke længere indgår i de fremtidige planer om distribution af Fendt på Fyn”, lyder det fra maskinhandler Lars S. Kristiansen, Heden Maskinforretning A/S i en presssemeddelelse fra Agco torsdag.  

Heden Maskinforretning har i år haft en markedsandel på nyregistrerede traktorer på Fyn på 10 pct. på Fendt og ca. 15 pct. på MF i det fynske traktorlandskab.

Sidste år lå fordelingen stort set ens – med et enkelt procentpoint mindre på hvert mærkes markedsandel, ifølge en søgning på bilstatistik.dk’s tal over nyregistrerede traktorer på Fyn.

For Heden Maskinmaskinforretning betyder overgangen til ét traktormærke, at man kommer til at sige farvel til enkelte medarbejdere, som har haft fokus på Fendt. De er dog langt fra truet af arbejdsløshed. Generelt er der stor søgning efter landbrugsmaskinmekanikere og samtidig står den nye Fendtforhandler på Fyn, TBS Maskinpower, allerede klar med tilbud om ansættelse til Fendt-folkene, der alt andet lige er en vigtig lokal indgang til Fendt-kunderne i området.

I pressemeddelelsen kommentarer Heden Maskinforretning også på forhandlingerne med Agco og TBS Maskinpower.

"Selv om vi er skuffet over AGCO’s beslutning, har vi lavet en fornuftig aftale med TBS Maskinpower ApS og Fendt", lyder det bl.a. fra den fysnke maskinforretning, der nu ser fremad.

”Gennem årene har vi etableret mange og lange gode relationer med kunder, både med traktorer og høstmaskiner og vi vil naturligvis fortsætte og optimerer indsatsen omkring Massey Ferguson i vores afdelinger i Heden og Stevning, så vi sammen kommer til at stå endnu stærkere på markedet i fremtiden og samtidig styrke vores voksende forretningsområde inden for salg og service af have/park maskiner”, lyder det i pressemeddelelsen.

Heden Maskinforretning havde i seneste regnskabsår ca. 50 ansatte.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.