Masser af bælter fra Claas

Med bælter på både traktorer, mejetærskere og snittere går Claas for alvor i dybden med bælter.

Landbrugsavisen - Agritechnica.

Claas har netop holdt pressemøde på standen her på Agritechnica. Her løftede Claas sløret for deres ventede Axion 900-serie i en såkaldt TerraTrac-version med bælter på bagakslen.

Samtidig viser Claas også sin første Jaguar finsnitter udstyret med bælteundervogn ab fabrik. Claas har haft to prototyper kørende i majshøsten 2017. Den ene af disse har i øvrigt tilbragt en uge i Danmark, hvor man må sige, der har været brug for bælterne.

Samtidig med de nye bæltemaskiner lancerer Claas et nyt motto: It is all about the soil. Med det har Claas på den måde valgt bælter i stedet for dæk, når det gælder om at have så lavt marktryk som overhovedet muligt.

Den nye bæltesnitter får en bredde på 3,3 meter, og den har ifølge Claas et lavere marktryk end 800 millimeter brede dæk. For at undgå skader på græsmarken i forageren, løftes foreste og bagerste bæltehjul op, når den vender rundt. Dermed er det bærerullerne i midten, som bærer, når snitteren vender.

Ifølge Claas er man ikke færdig med bælterne.

»Vi kommer til at se mere i fremtiden på området. Vi oplever flere og flere udfordringer klimamæssigt, så der er behov for udstyr, der kan klare disse behov«, fortæller Hermann Lohbeck, talsmand hos Claas bestyrelse.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.