En GG25’er under opbygning. Når GG22 kommer i marken til foråret vil to af vognene få svanehals. Foto: Producenter som Gøma producerer ofte helt kundespecifikke maskiner og mindre serier af maskiner. Ny typegodkendelse kunne potentielt have truet produktionen af nogle typer landbrugsmaskiner. Nu bliver reglerne smidigere end først meldt ud.
Egentlig var Transportministeriet på vej med nye regler for typegodkendelse af landbrugskøretøjer, der ville betyde, at det i mange tilfælde ville blive langt dyrere og mere omstændigt at få godkendt maskinerne.
Nu udgår imidlertid et krav i lovforslået om en national og individuel godkendelse af både nye og ibrugtagne, ombyggede traktorer, påhængskøretøjer og trukne redskaber.
Det samme gælder også et krav om en tredjepartsgodkendelse via en teknisk tjeneste, oplyser Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
”Vores omdrejningspunkt har været at fastholde valgfriheden, så det er muligt for fabrikanterne selv at vælge, om de vil efterleve eksisterende nationale krav eller de nye EU-typegodkendelseskrav. Derfor, er vi positivt indstillede for det resultat, man er nået frem til”, siger Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild og lover yderligere benarbejde for at sikre landbrugsfabrikanternes arbejde.
”Vi vil i den kommende udrulning af loven arbejde for, at fabrikanternes mulighed bliver så smidig og omkostningseffektiv som muligt”, tilføjer han.
I november 2019 meldte Transportministeriet via Færdselsstyrelsen ud, at alle påhængskøretøjer skulle typegodkendes efter den regulering fra 1. september i år.
Det fik hurtigt branchen – et bredt fællesskab af bl.a. Dansk Agroindustri, Landbrug & Fødevarer, Seges, DM&E og Dansk Maskinhandlerforening – sammen med Venstres Kristian Pihl Lorentzen til at kritisere den danske implementering for at gå alt for vidt og dybere end, at EU-reglerne og forordningen fra Bruxelles faktisk krævede.
Frygten var, at selv små produktioner af køretøjer fra 1. september i år så ud til at skulle igennem en væsentlig fordyrende og omfattende godkendelsesprocedure uden, at man i det hele taget var sikker på, at der var et administrativt system til at håndtere processen.
En del af frygten var bl.a., at alle nye landbrugskøretøjer uanset, at der foregår en vis produktion af helt kundespecifikke køretøjer, skulle igennem en såkaldt teknisk tjeneste for mange tusind kroner hver gang, der skulle produceres et køretøj, der var minimalt anderledes end andre køretøjer fra samme producent.
Relaterede artikler
Kommentarer