Mere gps: 185.000 ekstra hektar dyrkes med præcisionsudstyr

En ny opgørelse viser, at langt størstedelen af det danske landbrugsareal bliver dyrket ved hjælp af avanceret landbrugsteknologi.

Hele 66 procent af det danske landbrugsareal dyrkes nu med en eller anden form for præcisionsteknologi, som GPS-styring eller satelit- og dronefotos. Det viser Danmarks Statistiks nyeste opgørelse over brugen af præcisionsteknologi i landbruget.

Det er en stigning i forhold til 2018, hvor 57 procent af landbrugsarealet blev dyrket med en form for præcisionsudstyr.

Dermed er der tilføjet nye 185.000 hektar til arealet, der på den ene eller anden måde bliver dyrket på den vis.

Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig, viser Danmarks Statistiks opgørelse. 

For selvom størstedelen af markarealet nu bliver dyrket med præcisionsudstyr, er det stadig kun omkring hver fjerde landmand (28 procent), der bruger det.

Andelen er dog i pæn vækst. I 2018 lød samme tal på 23 procent af de danske landbrug.

Det svarer til, at man på 9.032 gårde, ud af de i alt 31.822 bedrifter, bruger en form for præcisionsudstyr.

I undersøgelsen har præcisionsudsyr kategoriseret som en af de følgende fem: Præcisionsstyring med RTK-GPS, sektionsstyring af sprøjter, software til planlægning af kvælstofbehov, fotos fra satelitter eller droner eller afgrødesensorer.

Den dominerende form er præcisionsstyring med RTK-GPS. Det dækker nu 60 procent af det danske areal, selvom det kun er 24 procent af landmændene og maskinstationerne, der tilsammen bruger det.

Stigningen kommer derfor først og fremmest også af præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier - eks. sektionsstyring af sprøjter, drone-og satelitfotos - kun steg beskedent eller er stort set uændrede.