MF 5610 til kontroltårn: Klar til takeoff

Esbjerg Lufthavn har udvidet maskinparken med en ny traktor, så landingsbanen skal blive klar i alt slags vejr.

Fremover bliver en ny MF 5610 Essentiel en del af det traktorberedskab, der skal sørge for, at Esbjerg Lufthavn er ren og velfriseret, når de tunge fragtfly og utallige helikoptere lander og letter. 

Esbjerg Lufthavn er et vigtigt knudepunkt for offshore-industrien. Lufthavnen har et samlet areal på 110 hektar med bygninger, græs og asfalt. Den beskæftiger seks mand fast hele året med blandt andet pleje og vedligehold af grønne arealer, pladser og baner.

Opgaverne er mange, men græsklipning, snerydning og fejning både sommer og vinter er blandt tidsrøverne.

I maskinparken indgår to traktorer med hver en græsklipper, og da den ene græsklipper stod for udskiftning, greb det om sig. Tre forskellige traktormærker blev afprøvet, tre blev til to, og til sidst løb MF 5610 Essentiel med sejren efter en grundig afprøvning på lufthavnens arealer. 

Det skriver TBS Maskinpower, der har solgt traktoreren til Esbjerg Lufthavn, i en pressemeddelese.

Traktoren er blandt andet valgt på grund af dens skrå motorhjelm, som sikrer maksimalt overblik over frontmonterede redskaber og det anerkendte MF joystick, som gør det nemt at håndtere dem.

Affjedret kabine, stor standard lyspakke, lille venderadius på trods af 4 WD, en ergonomisk førerplads, enkel og nem betjening. var alle faktorer som sektionsleder Jakob Lerche Hjelholt havde med i overvejelserne.

"Det er egentlig nemt at opsummere vores beslutning. Pris og kvalitet hænger sammen," siger han.

MF 5610 Essentiel kan levere hele 100 liter hydraulikolie pr. min. til træk af den frontmonterede hydrauliske kost, som den nye traktor skal køre rigtigt meget med. Lufthavnen kan derved spare en ekstern pumpe med olietank, som var monteret på den gamle traktor. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.