MF mejetærsker får autostyring

Den faceliftede model af MF Beta-serien kommer på Agromek. Autostyring og forbedret adgang til service er nogle af opdateringerne.

2015-udgaven af MF Beta mejetærskeren udstilles på Massey Fergusons stand på Agromek. Foruden et opdateret motorprogram, så mejetærskeren lever op til de nyeste emissionskrav, er maskinen blevet forbedret på flere punkter.

»Der er forbedret serviceadgang til motor og kølerpakke, og alle væsentlige smørepunkter er ført ud på siden af maskinen i paneler – små detaljer der gør høstdagene endnu nemmere, og gør at man sparer tid i en travl periode,« siger Martin D. Jensen, produktchef for høstmaskiner hos Agco Danmark.

Ifølge Agco er snitteren forbedret og kræver færre hestekræfter - og så er kapaciteten på hydraulikken ændret i takt med ny skærebordstyring med marktrykskontrol.

En ny feature er ligeledes autostyring som fabriksmonteret ekstraudstyr.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.