MI tipvogne bliver mere synlige
MI sætter fokus på trafiksikkerhed med ny trafikpakke med lys og reflekser.

De kendte tipvogne fra MI er i forvejen i kraft af deres udbredelse synlige i landskabet, men nu vil man hos Maskinhandler Indkøbsringen gøre dem lidt mere synlige rent sikkerhedsmæssigt. MI har lanceret en ’trafikpakke’.

»Vi vil gerne reducere antallet af ulykker, der er forbundet med landbruget. Derfor har vi i samarbejde med Danske Maskinstationer og landmænd udviklet et trafik-kit, der skal være med til at øge trafiksikkerheden omkring vogne, der bruges meget på vejene rundt i det danske land«, siger produktchef hos MI, Jakob N. Scheel.

Kittet består af to højtplacerede lygter i højre og venstre side. De hjælper bilister, der ikke kører lige bagved vognen, til at se, hvad traktorføreren foretager sig med sit vogntog. Der er også monteret to lygter i højre og venstre side af vognen nede på bagkofangeren.

»Når der bliver monteret to, er det, fordi der i en travl sæson ikke er tid til at tage sig af en defekt lygte. Det kan vente til en regnvejrsdag, da man altid har lygte nummer to til at orientere medtrafikanterne«, siger Jakob N. Scheel.

Derudover monteres vognen med ekstra hvide reflekser i front, gule reflekser på siden og ekstra røde reflekser bagtil.

»I begyndelsen introducerer vi det kun på MI-Tip modellerne af typen SPC. Men på sigt kommer dette udstyr til alle vognene i det store MI-Tip program, hvor det især også har været efterspurgt på frakørselsvognen MI-Express«, siger produktchefen.

Faktaboks

MI-Tip sikkerhed

  • Ny trafikpikke med ekstra lys og reflekser.
  • Har i forvejen LED-lys, cyklistværn og godkendt kofanger.
  • Siden 2017 markeringer på hjulbolte, som viser, om de skal spændes efter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.