MI viser Rauch-spredere på Gisselfeld
MI lader seks landmænd fortælle om deres erfaringer under Rauch-demo på Gisselfeld Kloster i september.

Når MI, Maskinhandler Indkøbsringen, alligevel deltager i en stor harvedemo arrangeret af VKST den 5. september på Gisselfeld Kloster, benytter importøren lejligheden til at slå et slag for Rauch gødnings- og kalkspredere samme sted.

Umiddelbart efter harvedemoen inviterer MI nemlig til en Rauch event på Gisselfeld Kloster, hvor man vil vise de seneste nyheder indenfor Rauch gødnings- og kalkspredere, og der er mulighed for at se både liftophængte og bugserede modeller. Blandt nyhederne under arrangementet er en hydraulisk drevet Rauch Axis H 50.2 EMC+W med alt tænkeligt udstyr monteret, herunder det nye Axmat Duo radarsenorssystem til egenkontrol af spredebillede, en ny CCI 1200 Isobus-skærm samt WLAN-bluetooth modul til WiFI-datakommunikation imellem spreder og smartphone.

Derudover vil GPS- og Isobus-eksperter fra MI-forhandlerne sætte fokus på præcision, elektronik, sektionsafluk, og hvad der ellers er nyt indenfor Precision Farming.

Til arrangementet har MI inviteret seks landmænd til at fortælle om deres erfaringer med Rauch sprederne.

Under eftermiddagens event vil der også være mulighed for at se nærmere på de harve-redskaber, som MI deltager med på VKST´s arrangement.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.