Michelin har flere dimensioner af specielt landevejsdæk på vej

Michelin kommer med fem nye dimensioner af RoadBib-serien, som er specifikt designet til traktorer med megen landevejskørsel.

Med fem nye dimensioner skyder Michelin året 2021 i gang med en markant forøgelse af RoadBib-familien. Michelin RoadBib-serien, som blev lanceret i 2018, er det første dæk til traktorer fra 200 hestekræfter, som har hyppig kørsel på almindelig vej. Både i marken og på asfalt leverer RoadBib optimalt med fokus på lang levetid og solidt greb uanset underlaget. 

De nye dimensioner er: 540/65 R30, 650/60 R34, 650/65 R34, 650/65 R42 og 710/75 R 42. I alt er der nu syv forskellige dimensioner at vælge mellem, oplyser Michelin i en pressemeddelelse. 

Mere transporttid

RoadBib har et særligt mønsterdesign, der består af 52 mønsterblokke og en central ”rygrad”, der tilsammen øger grebet i underlaget. Den specielle udformning gør, at 40 procent af dækkets mønster konstant er i kontakt med vejen - en forbedring på 60 procent sammenlignet med Michelin MachXBib-landbrugsdækket. Hybrid-designet forbedrer også komforten for føreren og bidrager til at sænke brændstofforbruget ved kørsel på landevejen, fremhæver Michelin.

- Michelin RoadBib er blevet et populært dækvalg siden lanceringen, og kunderne har efterspurgt de nye dimensioner. I dag bruger landbrugstraktorer stadig mere tid på vejen, og vi kan se, at traktorer til landbrug, byggeri og anlæg nu kører mere end halvdelen af tiden på almindelig vej. Det svarer til 80 procent af den samlede distance, de kører," fortæller Aage Boller, chef for landbrugsdæk hos Michelin Nordic.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.