Millionunderskud hos nordjysk maskinforretning

Danatek, forhandler af Joskin, Krone, med mere, har haft et hårdt 2014. Det fremgår af maskinforretningens årsregnskab for 2014.

Underskuddet i forretningen, der ligger i Farsø ved Aars, var i 2014 på 1,2 mio. kr. Egenkapitalen er nu et godt stykke under nul, nemlig 7,7 mio. kr.

Det negative resultat - samt gældsforpligtelser for i alt 15,3 mio. kr. - gør, at der ifølge revisor hersker usikkerhed om Danateks fortsatte drift.

Revisoren påpeger flere problemer op mod årsregnskabet. Ud over væsentlige fejl i opgørelsen af værdien i varelager og skatteaktiv i 2013 og tidligere, der med andre ord fortæller, at virksomheden har overvurderet hvad deres varelager var værd, og hvad de havde til gode i skat, er deres indtjeningsgrundlag faldet, og den fortsatte drift er afhængig af banken.

Revisionsselskabet konkluderer i regnskabet at det giver et retvisende billede af selskabets finansielle stilling:

»Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi henvise til i årsregnskabets note ’om usikkerhed ved going concern og ledelsesberetningens afsnit ’forventninger til fremtiden’.«

Selskabet skriver selv i regnskabet, at det har iværksat en række tiltag, der skal forbedre den fremtidige indtjening og:

»Selskabets omkostninger er nu tilpasset den væsentligt lavere aktivitet, og det er forventningen, at man vil kunne realisere et nul-resultat i det kommende år.«

Desuden forventer virksomheden at kunne reetablere den negative selskabskapital via den fremtidige indtjening.

Indehaver af Danatek, Michael Jensen, har ikke på nuværende tidspunkt lyst til at kommentere regnskabet til Landbrugsavisen.dk.

Nøgletal20142013
Årets resultat, mio. kr.-1,2-3,0
Egenkapital, mio. kr. -7,7-7,2
Gældsforpligtelser, mio. kr.15,316,7

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.