Minilæsser giver oliemængden et solidt nøk opad

Ny Avant 200-serie giver oliemængden til redskabet et ordentligt nyk opad.

Sorring Maskinhandel præsenterer på udstillingen Hest &Rytter 17.-20. marts for første gang i Danmark en helt ny serie af Avant-minilæssere, 200-serien.

En af de store ændringer på Avant 200 er, at oliemængden til redskabet får et gevaldigt nyk opad til et flow på 50 liter pr. minutter mod tidligere 29 liter minutter. Dermed er den stærk nok til fx at køre med en 1500 mm græsklipper.

 “At 200-serien nu har et olieflow, der er større, end det vi ser på en Avant 630, gør den til en enorm interessant maskine. Vi har nu en minilæsser, der har kompakte dimensioner, er økonomisk - og samtidig har de muskler det kræver, at kører med selv de større redskaber," siger Jannik Pedersen, sælger ved Avant Danmark.

En anden forbedring er, at den nye 200-serie som standard kommer med Faster lyn-kobling. Lyn-koblingssystemet gør det ifølge Avant Danmark lettere at til- og frakoble redskabsslangerne, hvor trykket blandt andet udlignes automatisk.

Foruden Faster kommer den nye 200-serie også med et multifunktionsdisplay, der bl.a. indeholder brændstofmåler, timetæller og indikatorer, der giver føreren et overblik over maskinen.

Med den nye 200-serie er det slut med det selvstændige redskabsprogram. Den nye 200-serie kommer med samme redskabsplade som de andre Avant modeller. Det betegner Jannik Pedersen som en kæmpe fordel, fordi en kunde så kan tilføje en minilæsser fra 200-serien som et supplement til deres Avant maskinpark – uden ekstra omkostninger.

En anden markant nyhed er, at Avant 225-modellen nu også fås i en gas-udgave, der er særlig velegnet til indendørs arbejdsopgaver.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.