Morgenposten: Det er den hotteste traktor i år - men også for ti år siden?

Vi sammenligner i maskinernes egen nyhedsgennemgang traktormarkedet for ti år siden – og så i dag. Og særligt en ting overrasker.

God mandag morgen,

Kan du huske, hvad du lavede sommeren 2011?

Jeg må nærmest indrømme, at jeg er lidt blank. Kan du så huske, hvilket traktormærke, der var ”forårs-mester” på det danske marked?

Måske heller ikke – men bare rolig, så skal du bare læse med videre, og så giver jeg en grundig indføring her til morgen.

Først skal vi lige runde et par særdeles aktuelle nyheder.

Alle mangler dæk

Ja, som vi længe har læst, så er der gang i verdensøkonomien og handlen rundt omkring. Det betyder desværre også, at man af og til må vente lidt længere tid på varerne. ”Sutterne” der får ens traktor til at køre behageligt på vej og mark kan også være lidt længere tid undervejs for tiden. I en snak med Keld Andersen fra Brigdestone hørte vi forleden, hvordan hans arbejdsgiver har fået opnomeret arbejdskraften gevaldigt i produktionen – som alligevel har svært ved at følge med efterspørgslen på udvalgte dæktyper. 

Se her:

I spidsen for kendt dækmærke i seks lande: Alle mangler dæk for tiden

Lovende dæktest

Vi bliver i dækkenes verden. I maj gik Seges sammen med dækleverandøren NDI i gang med et storstilet dækforsøg:

Hvordan klarer VF-dæk sig i forhold til standarddæk, når der stævnes ud med en velvoksen gyllevogn?

Ifølge de første og foreløbige meldinger fra Seges og NDI, så viser der sig en tydelig forskel i marken.

”På grund af vedvarende nedbør fik vi først sået fire uger efter gyllenedfældningen i dækforsøget. Såbedet blev ok, men var fugtigt. Vi kunne tydeligt se, at hjulsporene efter gyllevognen var bedre afdrænet, hvor VF-dækkene var anvendt sammenlignet med standarddækkene. Igen et tegn på mindre pakning”, lød det forleden fra Henning Sjørslev Lyngvig, landskonsulent inden for markteknik hos Seges.

Første prognose fra storstilet dækforsøg: Lovende

Dengang lå John Deere ikke nr. 1

Og så skal vi til historien bag morgenens overskrift.

Jeg har nemlig været inde og se på traktorsalgets udvikling med et søg på indregistreringer af traktorer i årets første fem måneder – og så den samme søgning for den lignende periode for ti år siden.  

Det er slående, hvor meget det danske marked egentlig ligner sig selv, når man tager i betragtning, hvor meget der er sket på selve markedet med fusioner, lukninger og nye aktører blandt forhandlerne. 

Top 3 indeholder helt de samme mærker. John Deere har i år startet året som klart største mærke på det danske marked. Dengang ville man se, at mærket også var stort - med en andenplads, mens New Holland lå i top. New Holland er stadig et meget stort mærke i Danmark her i 2021 – og var det mest indregistrerede for hele 2020. Men i år er man i øjeblikket af finde på en tredjeplads, mens Case IH er hoppet en plads op i forhold til dengang. 

Fra nr. 4-6 har man i øvrigt igen samme mærker – nemlig alle Agco-mærkerne. For ti år siden havde Valtra markeret sig stærkest blandt Agcos mærker. I år er det Fendt, der er startet året bedst. Men med den brede pensel, så sidder Agco’s mærker hver især på ca. omkring 10 pct. af markedet – for ti år siden – og stadigvæk i dag.

Claas er i lidt bedre form i dag, men positionen omkring syvende største traktormærke i Danmark er intakt.

Jeg bemærker også, at dengang i 2011 blev der indregistreret en Belarus, og det må jeg sige, at det er efterhånden sjældent man møder en ny version af det mærke på sin vej her til lands.

 

Første fem måneder 2021

  

Nr.

Mærke

Antal

Andel

1

JOHN DEERE

157

23,47%

2

CASE IH

107

15,99%

3

NEW HOLLAND

106

15,84%

4

FENDT

78

11,66%

5

MASSEY-FERGUSON

72

10,76%

6

VALTRA

68

10,16%

7

CLAAS

47

7,03%

8

DEUTZ-FAHR

16

2,39%

9

ARBOS

6

0,90%

10

MCCORMICK

4

0,60%

11

JCB

2

0,30%

12

Øvrige

2

0,30%

13

KUBOTA

1

0,15%

14

LINDNER

1

0,15%

15

SAME

1

0,15%

16

ZETOR

1

0,15%

   

 

 

Første fem måneder 2011

  

1

NEW HOLLAND

162

21,04%

2

JOHN DEERE

140

18,18%

3

CASE IH

118

15,32%

4

VALTRA

85

11,04%

5

FENDT

81

10,52%

6

MASSEY-FERGUSON

74

9,61%

7

CLAAS

41

5,32%

8

DEUTZ-FAHR

29

3,77%

9

ZETOR

10

1,30%

10

KUBOTA

8

1,04%

11

LANDINI

6

0,78%

12

FOTON

3

0,39%

13

LAMBORGHINI

3

0,39%

14

SAME

3

0,39%

15

JCB

2

0,26%

16

MCCORMICK

2

0,26%

17

Øvrige

2

0,26%

18

BELARUS

1

0,13%

 

Ny knivbjælke fra Mors

Nu skal det ikke være traktormarked det hele.

Mors-producenten He-Va er aktuel med en ny maskine, som de har givet navnet Top-Cutter. Det er en liftophængt knivvalse, som kan monteres i traktorens lift både for og bag. Ifølge producenten giver den en effektiv nedlægning og findeling af majs-, rapsstub og efterafgrøder for hurtigere nedbrydning.

Læs mere her: Knivbjælke til både for og bag

Robot sveder ukrudtet

Og så skal vi ellers til at runde af her til morgen.

Som så mange andre husejere, så bliver jeg for tid til anden angrebet af ukrudtsplanter. De kan så bekæmpes med gode gammeldags muller og hakkejern, gasbrænder eller lidt kemi alt efter temperament. Men der er jo også andre muligheder. Og måske jeg skal købe mig en robot med den lazer-brænder, som jeg netop har set i et opslag på det sociale medie for job-positionering, LinkedIn. Det ser i hvert fald vildt ud.

 

 

Det sker:

For os der elsker maskiner, så sker der flere spændende ting i løbet af ugen.

Folkene bag Tractor of the Year offentliggør kandidatfeltet til årets traktor tirsdag eftermiddag.

Fredag er østrigske Pöttinger vært for en international pressekonference, hvor man både fortæller, om producentens økonomiske udvikling og giver et heads up på, hvad man kan forvente af nye produkter fra den kant fremover.

Dansk Maskincenter afholder et par høstdage, hvor man kan se på maskiner til den kommende sæson, mens man spiser en grillpølse. Stedet er Rimmerhus i aften fra kl. 18, og så bliver det Jelling torsdag.

Ha’ en fortrinlig uge. Redaktionschef Christian Juel Jørgensen

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.