Morgenposten: Her er Danmarks 10 mest populære traktormodeller

Maskinernes nyhedsoverblik ser nærmere på, hvor danskerne lægger indsatsen, når de køber traktor – og så ser vi tilbage på ugens mest læste historie, der trækker tråde til Tjetjenien.

God mandag morgen,

En John Deere omkring 250 hk er noget, som behager danskerne.

Den er nemlig med i top ti over de traktorer, som er blevet oftest indregistreret på det danske marked i år.

Jeg giver dig listen lidt senere i denne nyhedsgennemgang af de mest aktuelle historier her på starten af trappen, der fører hos op til det fortættede land, påskeferien.

Først skal vi lige forbi et par aktuelle historie.

Russiske soldater var forbi John Deere-forhandler

En af vores mest læste historie i sidste uge var en historie fra det krigshærgede Ukraine.

Det er velkendt, at nogle russiske soldater udover at angribe Ukraine også har haft travlt med at tage ting med tilbage til Rusland. Man hører om plyndring af alt fra vaskemaskiner til mobiltelefoner i den store verdenspresse. Men de må have nogle store lastbiler med sig. For nylig rømmede russerne et område i det sydlige Ukraine. Her var de forbi den lokale John Deere-forhandler og tog for sig af varerne af både mejetærskere, traktorer og såmaskiner. De var dog ikke så gode til at sløre sporene efter sig – og derfor har forhandleren et rigtig godt billede af, hvor i Tjetjenien maskinerne nu er sat i arbejde – og mon dog, at russerne skal frygte, at politiet kører ud og hente dem.  

Læs mere her: Russiske soldater napper maskiner hos ukrainsk John Deere-forhandler – men glemte en ting

Dengsø får Robotti


 

Man kan næppe sige, at vi er blevet stopfodret med historier om danske landmænd, som har slået til på muligheden for at få en Robotti til at lave deres markarbejde. Den danske robot er mest blevet afsat i udlandet.  

Men nu har en af landets mest kendte landmænd slået til:

DLG’s formand Niels Dengsø Jensen viste onsdag sin nye Robotti frem på et åbent hus, hvor Robotti’en var sat til at tromle kløvermarkerne. Niels Dengsø er især optaget af, at den er udstyret med overvågningsteknologi, som kan give ham nye muligheder for at få data ind i markdriften – og muligvis være en hjælp til at nedbringe brugen af pesticider markant.

Læs historien her:

DLG-formand bliver en af landets første Robotti-landmænd

Fendt stærkt med i top 10 – dog slået på førstepladsen

Og så skal vi til historien bag dagens overskrift.

De ti mest populære traktormodeller i årets første kvartal. Her har Fendt kilet sig stærkt ind på toppen af ligaen.  

Ifølge nye tal fra DBI ITs bilstastitik.dk er det dog John Deeres 6250R, som foreløbig er den mest populære model i Danmark i 2022, og det er også en model, som typisk er med på top 10, når året er omme.

Hos Fendt er modellen 724 igen rigtig godt med og er også ofte med blandt de mest populære modeller. For begge gælder, at man her har en traktor over 200 hk, som kan bruges til en lang række opgaver hos landbrug og maskinstationer.

Fendt har også mange træf på sin 942, der blandt andet må formodes at være indkøbt af en række større bedrifter og maskinstationer.

Hos Claas kan man bemærke, at den store Axion 960 også trækker en del kunder til. Fra CNHs side er man som sædvanligt højt oppe i ”traktorligaen” med New Hollands T7.270 AC og Case IH Puma 240 CVX, men der er også en pæn interesse for de nye New Holland T7 heavy duty og Case IHs Optum-serie.

Tælles alle traktormodeller sammen, har New Holland i første kvartal indregistreret flest med Fendt og John Deere på de følgende pladser.

Traktor top 10

Nr. 1 John Deere 6250R:                                      24 stk.

Nr. 2 Fendt 724 Vario:                                           21 stk.

Fendt 942 Vario:                                                    21 stk.

Nr. 4 New Holland T7.270 AC:                             18 stk.

Nr. 5 Case IH Puma 240 CVX:                             14 stk.

Nr. 6 John Deere 6215R:                                     13 stk.

Nr. 7 Case IH Optum 300 CVX:                           12 stk.

Nr. 8 Claas Axion 960:                                          12 stk.

Nr. 9 Valtra N175S:                                               11 stk.

Nr. 10 Fendt 720 Vario:                                        9 stk.

John Deere 6155R:                                               9 stk.

New Holland T7.315 HD AC:                                9 stk.

Har du set en Fortschritt-traktor i Danmark?

I det nye TraktorTech har vi denne gang skrevet en historietime til læserne om DDR-traktorer.

Det er en fascinerende beretning om, at selvom Østtyskland ikke lige havde alle forudsætninger for at bygge store traktorer, så fik man bygget og eksporteret tusindvis af traktorer.

For mange er Fortschritt kendt som mejetærskermærke i Danmark. Vi skriver, at traktoren aldrig kom til Danmark. Dog har en læser skrevet til os, at han mener at have set en til et dyrskue engang. Er der mon en læser af morgenposten, som engang har haft samme oplevelse eller kan kaste nyt lys over sagen?

Bud modtages gerne på min mail cjj@landbrugsmedierne.dk.

Claas-fabrik mangler dele i Rusland

I en tid hvor internationale firmaer har forladt Rusland med stor hastighed, så Ecco må stå rimelig alene med skosalget, så har Claas stadig en af landets mejetærskerfabrikker i landet. Det vrimler dog ikke ud med nye maskiner fra fabrikken lige nu. Dertil er det for vanskeligt at få dele til fabrikken og få logistikken til at gå op i en højere enhed.

Amerikanske agriculture.com har spurgt Claas’ amerikanske chef til, hvordan krigen i Ukraine påvirker den store tyske producent.

- Vi havde et kontor i Kyev, men det er lukket. Vi har haft et antal medarbejdere, som har gjort deres del for deres land. I Rusland har vi midlertidigt lukket på grund af situationen med leverancerne og logistikken. Jeg vil ikke gå for meget ind i det, men om vi har en russisk eller ukrainsk kollega, så er det stadig en Claas-kollega. Vi vil bare sikre os, at vi stadig er i kontakt og kan støtte dem, hvordan vi nu kan gøre det, lyder det fra senior vice president Eric Raby til mediet.

Stenglæde på Røsnæs

For en uge siden havde jeg en stor stensamler fra finske Elho med som ’Min nye maskine’ i vores store maskintillæg. Siden da har jeg fået forædlet videoklippene på mobilos til denne video:

 

 

Når jeg tænker tilbage på påsken, så tænker jeg netop på stensamling og relativ korte familie sammenkomster. Nok var det højtid, men det var ofte også såtid og mange gode stunder i marken.  I år har de fleste vist klaret den sag. Næste mandag udgår morgenposten til fordel for en god dag i familiens skød anden påskedag.

Du hører igen fra mig på den anden side af ferien. Ha’ en fortrinlig uge og rigtig god påske.

Redaktionschef Christian Juel Jørgensen

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.