Morgenposten: Maskinstationer overtager mere og mere af arbejdet

Maskinernes nyhedsoversigt skriver bl.a. om en klar trend om mere maskinstationsarbejde spås at fortsætte.

Maskinstationerne satte nok engang rekord hos de danske landmænd i 2017.

Den udvikling ser vi nærmere på i maskinernes nyhedsoverblik her mandag morgen.

Inden vi ser nærmere på de nye tal – og meget andet spændende fra Danske Maskinstationernes vidensdage og årsmøde op til weekenden, så skal vi lige forbi en række andre historier, som optager os i branchen netop nu.

Sidste uge fik vi endelig de validerede tal for traktorregistreringerne. Som forventet endte 2018 med et fald i ny-registreringerne. Der er nogle hovedtendenser bag.

1. Tørken har forværret likviditeten hos mange landmænd, som ellers kunne tænke sig at købe ny traktor. 2. Ny EU-regler gav en ekstra indregistrering af traktorer, som ellers var blevet forældede i 2017, selvom de først røg ud i markedet i 2018.

Hvad der dog ligger helt fast, så gentog New Holland deres førsteplads fra året før – og igen blev modellen T7.270 Danmarks mest indregistrerede.

Få overblik her:

Kæmpefald i traktorsalget i 2018

De blev de 10 mest solgte traktormodeller

Efter flot spurt: New Holland igen det største traktormærke

Stor maskinhandler: Vi har en kunde, der lukker hver uge

Stor tørke – men nordmænd køber stadig flere traktorer

Her til morgen har vi udgivet historien om, at traktormarkedet er faldet væsentligt mere i Danmark end vores naboland Norge. Egne af Norge var ellers endnu værre ramt af tørke. Deutz-Fahr-importøren HCP har også Norge som marked for sin traktorimport. Direktør Lars Wear er selv norsk og arbejder i begge lande. Han forklarer, at det norske traktormarked straks blev normaliseret kort efter høst, da den norske regering gik ind med en langt større støtteordning til de norske landmænd. Mens det danske traktormarked endte på 1.424 nyregistreringer i 2018, så fik nordmændene nyregistreret mere end 3.200 traktorer.

Læs mere her: Tørkenramt begge steder – men nordmænd købte langt flere traktorer

Maskinstationer vinder frem

Torsdag og fredag samlede Danske Maskinstationer & Entreprenører deres medlemmer til vidensdage og årsmøde i Vingsted. Her kom det frem, at maskinstationerne nu omsætter for rekordbeløbet 3,8 mia. kr. i landbruget.

Når krybben er tom nogle steder i landbruget, så skulle man måske tro, at der vil blive skruet ned for indlejningen af det eksterne maskinarbejde på bedriften. Men maskinstationerne ser ud til at profitere af, at flere og flere bedrifter enten ikke har likviditeten til at lave de store maskininvesteringer og derfor vælger at få nogle til at lave ydelsen – eller beregner sig frem til, at de skal tjene pengene i stalden og lade andre køre på markerne. DM&E’s direktør Bent Juul Jørgensen vurderer, at maskinstationerne vil vinde endnu mere omsætning i de kommende år.

Læs mere om det her:

Ny rekord: Landmænd bruger maskinstationer for 3,8 mia. kr.

Vinder pengene på kontoret

En af dem som har vækst er 40-årige Henrik Nielsen med Allerslev Maskinstation. Han startede i det små – og stod i 2010 med et kæmpe underskud og måtte erkende, at han ikke havde styr på så meget. I dag er udviklingen vendt. Forklaringen findes inde på hans kontor og hans rygte som maskinstationernes omvandrende regneark.

Læs ugens profil her: Han er maskinstationernes levende regneark

Ultrakort branche-nyt:

Ole Rosengreen er netop udpeget som ny underdirektør hos Farmas ifølge en pressemeddelelse fra sidste uge.

Se her:Næste generation stepper op hos stor New Holland-forhandler

Ejeren af Samsø Traktormuseum udgiver Bukh-bog til foråret.

Læs mere her: Ejer af traktormuseum debuterer som forfatter

Ellemann skal ud og køre robot

Tirsdag forventes vores miljø- og fødevareminister Elleman at blive til traktorrobotminister. Han er nemlig med på Møllerup Gods ved Rønde på den første dag for den nye eliteuddannelse for innovative landmænd i luften, hvor pressen er indbudt til at se ministeren og en traktorrobot i marken sammen med de innovative landmænd.

Husk også Kramp Open 25. januar, hvor Venstre-politikeren Søren Gade, L&F-direktør Flemming Nør-Pedersen kommer og taler ved siden af en række faglige indlæg, og hvor du har muligheden for en større rundtur på Kramps højteknologiske varelager.

Ha’ en god uge.

Redaktionschef Christian Juel Jørgensen

PS: Vi har flere gange skrevet om den lille vægtafgift på traktorer på nogen og 60 kr., som nærmest virker komisk er blevet opkrævet. Nu er den afskaffet. Men alligevel er der blevet opkrævet afgift efter nytår. Sådan noget kører nemlig i løbende og i faste rammer efter tidspunktet for indregistreringen. Så var din gamle traktor indregistreret efter i januar, så har du fået en årsregning i januar – og kan ikke få pengene tilbage igen for resten af året, lyder det fra myndighederne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.