Morgenposten: Masser af ”kamera”-salg i Herning – men er det nok?
Der blev offentliggjort mange traktor- og maskinhandler under sidste uges messe, men der er brug for mirakler, hvis 2017-niveauet skal holdes.

21 traktorer i en New Holland-handel.

Case IH’s nye stortærsker solgt til næste års høst.

Vanen tro så har dagene omkring Agromek været affyringsrampe for en masse ”vi har solgt maskine”-historier. Og det kan jeg som deltager i gamet med mediebrillerne på absolut kun billige.

Det er spændende og læseværdige historier.

Men dette snapshot af årets gang i branchen kan næppe ændre markant ved, at 2018 bliver året, hvor traktorsalget – og sikkert også dele af maskinsalget – med stor sandsynlighed går tilbage. Som overskriften antyder, så bliver det der nemlig meget travlt i de kommende uger rundt omkring i maskinbranchen, hvis Agromek skal ændre på det billede. Det kommer jeg tilbage til om lidt.

Jeg starter dog med lidt highlights fra ugen, der gik – selvfølgelig mere eller mindre hjembragt fra messehallerne i Herning, hvor jeg og mine kolleger her på LandbrugsAvisen var blandt de 40.000 mennesker i hallerne.

Et antal som i øvrigt var ganske godt, når man tager i betragtning, at det lå tæt på niveauet i 2016 trods den faste tendens med færre og færre landmænd har bevæget sig siden dengang.

Vil ikke snakke maskinpris

En af de mange spændene personer, vi mødte, var Dal-Bos nye direktør Carsten Abel. Efter få måneder i produktionsvirksomheden med de store tromler fik vi et af de første interviews med ham. For den tidligere Mercedes Benz-forhandler i København er det et mantra, at der skal tales cost of ownership med kunderne, så prisen på maskinen er mindre vigtig end, hvad den egentlig koster pr. hektar. Læs det store interview her:

Ny Dal-Bo chef: Vi skal tale om hektarprisen og ikke maskinprisen

Så store er Claas

Agromek var også rammen for et lille visit til Danmark for en af cheferne hos Claas. Jeg havde selv fornøjelsen af at møde Claas-chefen Jörg Sudhoff, som står i spidsen for en række europæiske lande, herunder Danmark. Undervejs oplyste han, at han var tilfreds med Danish Agro Mahinerys arbejde som Claas-importør ikke mindst deres markedsandel på 42 pct. at det danske mejetærskermarked.

Læs mere her: Claas-topchef stiller sig tilfreds: 42 pct. af det danske marked

NB: Claas kommer meget snart med regnskab. Ifølge Sudhoff havner salget af Claas-maskiner på et normalår på trods af tørken i især Skandinavien, dele af Tyskland og bl.a. de britiske øer.

Første salg af ny selvtænkende mejetærsker afsløretMaskiner 28. november · 06:55

Skal nå 800 traktorer på to måneder

Og hvorfor slår jeg en lettere pessimistisk tone an, når jeg netop har registreret en masse handler på Agromek?

Jo, sidste år blev der indregistreret 1.915 traktorer i Danmark. Næsten 500 blev indregistreret i december, og det er velkendt, at nogle af dem blev indregistreret på grund af EU’s motherregulation. Altså traktorerne skulle registreres for at være klar til markedet. Med udgangen af oktober manglede vi 802 registrerede traktorer i forhold til sidste års tal, og alt andet lige vil det kræve en helt crazy markedsudvikling i de kommende uger for, at det går hjem. Så mindre må gøre det denne gang… 

Case IH får spydspids i marken

Men Agromek illustrerede en vigtig pointe. Der er landmænd, som handler. Markedet er absolut ikke helt dødt. Case IH har eks. solgt den første udgave af deres nye selvtænkende mejetærsker, Axial Flow 250-serien til en landmand på Falster. Case IH-folkene spår, at de får ca. 20 ud og køre til næste høst.

Læs mere om handlen her: Første salg af ny selvtænkende mejetærsker afsløret

New Holland-tærsker hædret

Trenden med automaserede mejetærskere, der selv optimerer maskinen undervejs, breder sig for tiden i branchen, og genkendes bl.a. hos Claas, John Deere, MF og Fendt og også hos Case IH’s brødre hos New Holland. Deres system, hvoraf der sikkert er flere tekniske ligheder mellem det røde og blå CNH-hold, fik i øvrigt en af de uddelte awards som særlige spændende nyheder på Agromek. Andre modtagere indenfor landbrugsmaskiner og markredskaber var Yding Smedie med den mekaniske ukrudtsrenser MSR OptiWeeder, Agro Intelligence med det, som man kan kalde kløvergræs-app-kamera-teknologi samt Pöttinger med en skiveskårlægger og endelig Euromaster Danmark A/S for et særligt Michelin-dæk, som kan både kan tilgodese trækevnen i marken og nedsætte dieselforbruget under transport.   

Læs mere her: Her er årets Agromek-Award vindere

Skoleelever væltede ind

Hvis nogen er i tvivl om, hvorvidt danske skoler har lyst til at sende elever ud og se, hvordan der arbejdes i og omkring dansk landbrug, så kan man godt tro om. Dansk Maskinhandlerforenings sekretariat havde i hvert fald ingen problemer med at finde 500 skoleelever til det, som blev en stor Agromek-succes.

Skolerne fik nemlig en bustur, adgang til live-værksted-show samt rundtur og forplejning på messen – og ifølge direktør Klaus Nissen, så kunne man have fået 4.000-5000 besøgende, hvis det var det, man ville.

Efterspurgt event: ”Vi kunne have fået 4.000-5.000 besøgende”

Ha’ en fin uge, hvor du kan glæde dig til torsdag og papirudgaven af LandbrugsAvisen Maskiner. Redaktionschef Christian Juel Jørgensen

PS: Og så var sidste uge også ugen, hvor Samson sendte nye ambitioner ud i verdensrummet med målet om at blive ledende international spiller med udpegningen af en ny dirigent i form af Christian Junker som ny bestyrelsesformand. Se: Tidligere topboss ny formand i Samson

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.