Morgenposten: Når de selv skal sige det, så vægter deres traktormærke højest

Men Fendt-forhandlerne er ikke helt så tilfredse, som de har været.

God mandag morgen.

Vi er nok mange, der kan sige, at det var fantastisk at være tilbage i hallerne i Hannover. Og det var vi faktisk med næsten en halv million mennesker, da verdens største maskinmesse havde hele 470.000 besøgende, hvoraf der nok har været en 10.000 til 11.000 danskere imellem, som var rundt og se mere end 2.800 stande.

En af de ting, som man ikke lige kunne se med det bare øjne, var hvordan de store traktormærker, som især var dem, som havde investeret mange millioner kroner i store udstillinger, lige nu bliver betragtet af dem, som til daglig sælger, reparerer og repræsenterer deres mærker i feltet. Det synlige var selvfølgelig hardware hos de helt store traktormodeller som tæppefaldet for en ny Massey topmodel, autonomt udstyr på en Claas Xerion og en mindre Fendt-traktor med brinttanke på taget.

Men Agritechnica var faktisk den store release af forhandlernes store undersøgelsen af sagen.

Igen var Fendt øverst– men slet ikke med den sædvanlige margin – og især et par traktormærker i er øjeblikket på hastig fremmarch på listen.

Det vender vi tilbage lige om lidt.

Først skal vi lige pejle hos ind på ti tendenser fra årets Agritechnica:

(Har du travlt, så læser du bare det med sort og tager mellemregningerne i frokostpausen)

  1. Vi kan følge det hele på afstand:
    Ordet connected stod næsten alle steder. Når selv en pto-aksel kan se sende besked til dig, hvornår du skal smøre den, ja så er der efterhånden ikke meget, som man ikke kan følge med fra mobilen eller hjemmekontoret. Meget var allerede sat i gang for fire år siden – men reelt var mange af traktorerne dengang ikke rigtige online – men det accelererer stærkt lige nu. Det giver både brugerne – og fabrikanterne langt flere data at arbejde ud fra i de kommende år.
     
  2. Automatiseringen fortsætter:
    Der var et hav af eksempler rundt omkring i hallerne. Eksempelvis vil den nye stormejetærsker fra New Holland vil få en del mere automatiserede features, så det bliver endnu nemmere at få topkapacitet ud af mejetærskeren. Case IH viste en radar, så mejetærskeren også begynder at se frem i sporet – og i LandbrugsAvisen i weekenden kunne New Hollands ”mejetærsker-minister” Lars Skjoldager Sørensen godt se for sig, at en mejetærsker om ti år kører helt selv.

  3. Førerløse maskiner står på spring:
    Når man snakker førerløse traktorer og maskiner, så står branchen lidt i et vadested i Europa, for der mangler klare regler, som giver producenterne lov til at slippe deres teknik løs. Eksempelvis viste producenter som Claas, CNH og John Deere, at de har store traktorer, som er klar til at køre autonomt i marken. John Deere har allerede sin løsning ude og køre hos 25 farmere i USA, men det er altså ikke godkendt i Europa – men teknikken er mere eller mindre klar.
     
  4. Flere og mere holdbare eldrevne maskiner:
    Vi så denne gang flere eltraktorer end sidst. Der er sandt for sagen stadig langt til, at vi ser bare et procentdel af salget af traktorer, som vil være på alternative brændstoffer. Men det rumler – og mon ikke, der er sket meget om fem til ti år. Hvis man kigger på batterikræfterne i minilæssere og mindre læssemaskiner, så har de bogstavelig talt fået mere power, der kan køre længere i forhold til seneste Agritechnica.
     
  5. Bud på Traktor-Troels klima-traktor:
    Nu skal jeg jo ikke blande mig i, hvad Venstres formand kører rundt i hjemme i privaten. Men New Holland viste for første gang en lidt større gasdrevet traktor i form af en T7.270 sammen med sin hidtil kommercielt lancerede model. At få sådan en gasdrevet traktor ud på markedet er ikke helt nemt, da landmændene skal have det rigtige tankmæssige set-up og betale mere for investeringen– til gengæld kan den blive en stor klimagevinst – og en rigtig god historie for det enkelte landbrug. Kunne den klimavenlige traktor blive en del af klimapakken, når Troels Lund Poulsen med den ene hånd som bebudet vil tage klimaafgift fra landbruget – og skal finde en måde at give klima-støttekroner den anden vej?  
     
  6. Traktorerne vokser stadig:
    De største traktormodeller får stadig flere hestekræfter – og modellerne i næste geled får også lige 20-30 hestekræfter mere – og vi ser stadig redskaber, der bliver større rundt omkring i hallerne. Mon ikke trenden lever videre i fremtiden.
     
  7. Mere præcis sprøjtning:
    Det er der kommet meget mere af de senere år, og på Agrtechnica voksede mængden af bud på præcisionssprøtjning betydeligt. Lige fra en ny løsning hos FarmDroid til en fremvisning af præcisionsteknik hos eks. Hardi, men også interessant, at en kemigigant som Bayer nu også vil være med på området.


     
  8. Mere præcis og intelligent jordbearbejdning:
    Vi så både intelligente harver, som kan følge med i, om der er ved at ske noget mærkeligt i processen, der bør få førerrobotten til at stoppe med at harve. Nu er det dog de færreste, som har en robot til at slæbe harven – men derfor kan operationen godt være mere intelligent. Eks. har Väderstad lavet en slags ”variabel jordbearbejdning”, så harven kan følge et tildelingskort, så den arbejder lige nok til, at den gør det nødvendige alt efter jordens beskaffenhed.
     
  9. Også rentetilbud i Tyskland:
    Har du lagt mærke til rentekampagner i år på traktorer og udstyr? Flere steder blev de tyske landmænd lovet nul-renter som messetilbud. Et tydeligt tegn på, at der bruges forskellige redskaber for at få handler i hus.  Chefen for New Holland bemærkede, at mens 2023 bliver et rigtig godt år, så er forventningerne til 2024 mere blandede, med andre ord kæmper mærkerne nu mere med at få afsat deres varer end i de senere år, hvor humlen har været at få skaffet delene til at bygge nok maskiner efter efterspørgslen.  
     
  10. Slip rattet:
    I de senere år har vi set en trend brede sig i landbrugsmaskiner, som allerede er kendt fra entreprenørbranchen. Joystick-styring kan være en fordel i visse arbejdssituation. Fendt viste joystick-kørsel frem og sælger det snart som produkt, og Claas havde også integreret det i en fremtidskabine, som trak mange interesserede besøgende. Læs i øvrigt min kollega John Christensens fremragende kig ind i fremtiden i førerhuset her:
    Farvel til rattet? Nye kabiner kan blive en hel anden oplevelse

Og kunne man så ikke have fundet 10-20 andre trends? Jo, helt sikkert, Agritechnica var lige så stort, som det var for fire år siden – og selv efter fire dage på messen, så er der stadig en masse hjørner og stande, som man må have til gode næste gang.

Du kan selvfølgelig høre meget mere om Agritechnica i vores podcast Maskinitis - med ægte Agritechnica-lyd!

 

Fendts forspring mindsket

Og så til historien bag overskriften denne mandag morgen.

Tager man et gennemsnit af, hvad over 3.000 europæiske maskinhandlere har svaret på om deres egne traktormærker, så står Fendt tilbage som det traktormærke, som får bedst score i den årlige undersøgelse, som de europæiske maskinhandlere laver i regi af deres fælles brancheorganisation Climmar. Fendt har også været i pole position før.

Men det er egentlig ikke det mest bemærkelsesværdige ved undersøgelsen. Fendt er nemlig faldet i rating og ligger meget tæt på opfattelsen, som forhandlerne har hos Deutz Fahr, Claas, John Deere og til dels Case IH i undersøgelsen, som tager pulsen på forhandlernes tilfredshed med egne mærker.

Lige så bemærkelsesværdigt er det, at Case IH-forhandlerne er blevet noget mere positive overfor deres mærke (i øvrigt det samme med New Hollands fra en lidt lavere index-score), mens Fendts går den modsatte vej. Undersøgelsen går i kødet på en masse forskellige forhold såsom forholdet mellem fabrikant og forhandler, mærkets image og betydning, finansiering - og meget andet. Hos Case IH synes forhandlerne bl.a., at deres mærke har fået et markant bedre image og betydning – og at marketing af deres traktorer går den rigtige vej. Fendt-forhandlerne har svaret, at mærkets image er faldet en smule (fra super højt til meget højt kan indskydes), mens scoren for marketing af deres traktorer er faldet betydet.

Læs hele rapporten hos de europæiske maskinhandleres organisation her: DSI-rapport 2023

Det Sker

Apropos maskinhandlerne så mødes de danske fredag, hvor Dansk Maskinhandlerforening afholder generalforsamling i Herning.

Denne dags store nyhed bliver vagtskiftet i foreningen, hvor formand Jens-Aage Jensen, Weko Agro Machinery efter næsten to årtier i spidsen for foreningen takker af som formand og tager et år mere i bestyrelsen for at bistå den nye formand Troels Jensen fra Stenderup Maskiner.

I Jens-Aage Jensens tid har der naturligvis både været bragende gode tider, finanskrise og strukturudvikling i branchen, hvor der løbende er kommet nye aktører ind i en branche med mange ejer-ledede firmaer.  

I weekendens udgave af LandbrugsAvisen kan du igen glæde dig til rigtig mange nyheder garneret med hestekræfter – som lovet kommer vi til at spænde både over de nyeste traktormodeller og spændende bud på biler til bedriften.

Ha’ en fortrinlig uge. Redaktionschef Christian Juel Jørgensen  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.